Floden åbner sine svaner
og sniffer ivrigt ilt
og søger vej igennem
søen
trykker kys intet skæg
kunne overgro mod brinken
et vedvarende
sorgarbejde
ingen rådes til at
følge.
Plovfurer zipper kufferten og lægger oldtid bag sig
imens svanesøen fra
dalslugters ekko tæller faner
nåleskove
sover sølverne kul
råkost
af høvlspåner
ruller
over engen som føl.
