Et hjem du
forlader
er som en
kæreste du forlader
du skal se
ham eller hende
som mere og
mere forladt
tom og
forladt
og det nye
sted
hvor du
flytter hen
som mere og
mere
beboeligt
indtagende
du skal se
ham eller hende
som et meget
bedre
alternativ
selvom de
måske
slet ikke er
det
men det er
fordi
du tømmer
det sted
du forlader
for værdier
at det nye
sted
vokser i
værdi
det er det
nye sted
du fylder
med værdier
værdierne er
de
samme som
før
fraregnet
alt det
du smider
væk
og alt det
du smider
væk
forsøger du
at skære fri
af dine
minder
det gamle
sted
skal tømmes
for alt
og når det
er helt
tomt og
forladt
og ikke
længere attraktivt
så står din
nye
flamme parat
og har i
virkeligheden
gjort det
længe
du opbygger
det perfekte
alibi
og du kalder
det
for dit nye
hjem.
No comments:
Post a Comment