Ritornello

 

Solens lommer fyldt med skammens ligfølge

gynger de brændende stråler

at fører os gennem tågens rondo 

hvor lyset gik forud

du taler golanhøjderne væk

imens lommerne er fyldt til randen

af parate sidelommer

dygtige til halvspydig kaffe

lommer halverede i kængurufald

og gylden creme

lydene nægter dig dit væsen

givet nok af gavmilde lommer

muldens tonevæld møver sig gennem kålstokke

kalder hundekenneler til at ramme påfuglehimlen

teenagepiger udhuler

lysets kagegaver

lommerne kan lige så godt tætne dammen

som du bevæger dig ud i 

for at folde solen sammen

morgengryet frarøver snigende væseners døvhed

lommernes toneverden er dig i pølen med tydelige

lommer fyldte med alverdens mågers alarmer

lommer af violinfløjter til at udpege de næste pæle

lommer af kålstokke og rugmarker 

i din midterskilning

lommer som finder de stædige klinger

lommers toneverden er dig i pølen med tydelige

lommer til at vække 

den døde verdens fodslæbende digte

lommers klingende rekviemfanger

at stryge fiskene langs bugen

med nok af kønne dage fulde af lys

dyp din næse i dén drøm

du gyder gyvlers lys og du gemmer fuglene

i lommens sæd

fast besluttet på at nulstille 

knopsvanens kyssesyge

sæd fylder

de søde hæse køn

de døve døve verdener

lommer vil puste gyngende faner

lommer vil skubbe gyngende floder

gennem kålmarkens lysende dis.