Lysene banker myggefossen
på plads mellem klipper
du svirrer som en pukkel
i et strejf du holder af
og hovedløst kan give omsorg.
Lysene vil næppe tømme færgen for dyb
om du så holdt alverdens rekviemer fast
se der stikker ud fra kølen
tolv elve verdeners grønne ild
møl vipper op som nødudgange
så snart du flytter æggeløbets skær af måne
tronfølger løvets fane
i den pinedøde skygge fra alpernes hjertefejl.
Der sidder du i tyvedragten
parat og skadefro med renset sæd
ulideligt synker søndage
og bliver genkendt som kork
fra din hule eg
hvor fødselsfuglen drysser aske.
No comments:
Post a Comment