Ingen bønner har mere hikke end nuancen
vi vil alle falde ind igennem livet
åben vores rim og tæl til syv
bag forhænget er vi ikke længere på standby
hele byens overvågning
efterlader os sneet inde
flodens fødder føder alvorshøsten
intet er større end et åndedrag
øjnenes bolværk bytter sine tøjler
ud med ærteblomster
lille lørdag lukker sin kirke
om tossernes sidegader
en skraldet cellos bløde osmose
oplever fis-dur afklæde sig de falske rygter
asketræet kaster sine blade
på den røde tegl
alle vores søde sønner
skifter deres enhedslykke ud
med læbernes sidste pust.
No comments:
Post a Comment