At føde natten ud i dagen
og dagen ind i natten
er hvert døgns åndedragsfødsel
på tærskelen fejres
at du
du oprejste
at du menneske
bringer billederne
med i hvert pust.
At føde natten ud i dagen
og dagen ind i natten
er hvert døgns åndedragsfødsel
på tærskelen fejres
at du
du oprejste
at du menneske
bringer billederne
med i hvert pust.
The
unlikely voltage hazard
shakes the
body
the emptied
vessels feel the September drought
this light
along each rib
happens
with the dance of the bees in the hive
the
mistletoe listens to the same darkness
a pleasant
current flows
quite
normally through the body.
The
impolite mushroom is so pale.
The
impolite mushroom is so pale.
The
impolite mushroom is so pale.
A veil
surrounds the body
the ants
fill the air with faithful zeal
the light
overcomes the seven-candlestick all
the feet of
the rivers
diving like
surfboards through the marsh
what a kind
and polite way
the noses
empty the wood of fever
for milked lice.
The
impolite mushroom is so pale.
The
impolite mushroom is so pale.
The
impolite mushroom is so pale.
Behybe ihn behj ebe
be næjy pavykoy
bepex æbepex vyttytti
javykoy søhimai keivibfi
usoksøy tuosy burnam
gøymyfry lambi rytteput
scherzes tungudes
enregå i enregå
mitvytgøt
utor sytje ysse
sytjesy tulma tau
tolne hauhusbu tam
blauworre luu.
Kufferten står med sin ro og snøvser.
Hamlet støvsuger havets bund.
Hospitaler, kun de døde besøger,
læner sig cool op af karme
i konkyliens fjerne indre.
Små hytter glider gennem nålens øje.
Efeuen holder på sin cesur
som en dukke der finder
en mønt i frakkens fór.
Så myresikkert magter
du at lande døgnet
i bålets kreds
af midnatssol.
At Rudolf Steiner var en indviet kan ikke mindst udtydes af,
at han sjældent docerede noget, som han ikke forud var blevet bedt om. Alt hvad
der blev realiseret fra Steiners hånd, var således noget, han var blevet
opfordret til. Han ventede altså med at viderebringe verden sin viden - til
verden efterspurgte denne viden. Dette fortæller, at han var bevidst om sin
rolle som tjener.
De på Steiners tid forestående verdenskrige kan således ses
som et verserende spørgsmål fra verden, som Steiner med nærmest feberagtig
arbejdsindsats docerede medicinen imod - desværre som vi ved uden det for
daværende ønskede resultat.
Steiner har endvidere holdt foredrag om både det hvide og
det sorte broderskab. Samt han har holdt foredrag om specifikke åndelige
mestre. Herunder Christian Rosenkrantz og Buddha (og deres mission på Mars).
Samt om forbindelsen mellem de forskellige mestre; hvordan forskellige
verdensopfattelser er vævet sammen (fx den nordiske mytologis åndeverden,
Buddha og Jesus Kristus - hvordan i det hele taget der har været en førkristen
virkelighed, som netop må betegnes førkristen, fordi den levede med og så hen
til Kristi fødsel). Hvilket forhold der er mellem profeten Muhammeds lære og
Kristendommen og hvad de to religioner 'skylder' hinanden.
Steiner benytter sig imidlertid ikke af alle de samme termer, som man finder i teosofien og arkana-skolen og det kan der være mange grunde til.
Elmenes ulmende formforrykte cirkulation
levner før efeuens hjemsøgte katedraler
en stribe kul gennem rugen
den dybe tone bag de fyldte vaser
trækker grænsen med et enkelt øre
imens du leviterer skaberværket
snuser kloden til sin urtilstand
det som fik jer til at danse dafniegennemlyste
fylder hver rygrad
med hyldeblomstens time.
Buksesømmen løber som myresyre langs bækken.
Bulmeurten nikker ved Lukasgraven.
Et sjal af skum omkranser døgnet.
Søvndrukne søm syes ind i dyner.
Isskovle fra kaffebarens mylder
boycutter enhver censur.
Tag blot roligt dine curlers ud.
Kyiv er ikke den eneste by, vi forventer
bliver strøget med gloende sko.
For en lumpen lyskanon
klør kloden sig i skridtet.
I hvert fald lander maven noget før
de mimrende hører
svævet fra nøjsomme sætninger.
De knæprende næb
som fylder rummet med dynd
hører intet andet end snefaldsmønt.
Dønningen foldes i en lav
for os næsten omsorgsfuld
børsteormsagtig krydret lugt.
Kvindebryster løftet
som uglekasser
ramt af lyn.
Havet dukker fornyet op med faner
og af sorgen
løfter læseren et bølgeblad
den nubrede fryd fra fingrenes
bladren
nøjes ikke med amøber
det ulæselige gemmer sig
i et tilbageholdt åndedrag
sådan løftes gummistøvlen
midt i et skvulp
der løber uophørligt
sorgfyldt støvlevand
op ad mosgroede lagener
bølgerne standser aldrig
men løber ud over kanten
hvor du.
Det blege skærf synes sømmet fast til havet
et drøn fra sivskovene
hvem holder hendes lemmer fast
til en tue af bomuldsskyer
og hvem lader næserne byde kimingen
nok af døre til at fylde sønnernes rygge
med nye ord for køjefryd
cheferne svømmer sønnernes søm
med dovne sluseøjne
røgslør smyger sig udenom
og splintres i klipperev
og rullende bølger
og hver en bølge som dør derved
danser for de kommende.
Bramo missel derv navrehet
röhfytyck ilj gank tsvajn
födu zhelj edjebar tus
baw baw ma dreh onordan rut
ilj bar khil tshim
fab sent uns tært
bala maffel dre na kars
zyffel chum sfahaw
onaj au tschum
burk mörm ard nylvu
ri lod liv ljeri klut
sofme jaku slalom baleleika tsof
bar bravo ax jelo
anko lesmi koyfk akof
sammel neuku sfova
lalnav yzysof oyfka
anta radj ilj ælj ari nar
er onaj olo iko
zhelj ærto harbrut oykumal.
Hvem belaver sig på altid kun at komme for sent
det er mågerne der får bølgerne til at udbetale løn
det sjove ved et nys er dobbelt så sjovt
når det kommer fra dit bedemandshorn
men intet skrig kan overdøve døden
den døve ro får på sær måde
myrerne til at svulme mere op end før
den blege håndgribelige fysiske fornemmelse
der får dørene til at stå endnu mere klare
den lave bønfaldende hvisken under tærskelen
kalder de rastløse hvirvelvinde frem
i dråbemyrens dramatiske ballonfærd
helt nøgternt lammer
humleknopper os til døvhed
det ses af din hages døde bugspytkirtel
vejret rykker sig fri af sin egen logik
alle næser er myrernes valhorn
et rør for din krystallinske telegraftråd
hvor du stadig venter så ganske forundret og øm
på at noget skal ske.
Det var ikke befolkningen i det såkaldte Udkantsdanmark der lukkede de lokale sygehuse, bestemte at købmænd, der kun kunne aftage mindre end 600 liter mælk om dagen, skulle betaler mere pr. liter, det var ikke befolkningen i det såkaldte Udkantsdanmark, der fik lukket lokalpolitistationer og kommunekontore, eller fik flyttet motorregistre, skatteforvaltninger, dommerkontore, brandstationer, fik lukket posthuse, togstationer, busruter, falckstationer, skadestuer, ambulancetjenester. Det var ikke befolkningen i det såkaldte Udkantsdanmark, der gjorde disse tiltag eller udtænkte dem, og det er svært at sige, de kunne have stemt imod dem, for disse tiltag blev udført under hvilken farve de siddende regeringer ellers havde.
Et mørkekammer af vemod
bemægtiger sig mine fugle
som en kummefryser hilser
alverdens syge dyr
med sådan et vandfald
de nagler jeg hænger ved
hvilket bakspejl kan ikke
senere sønderrevet
blive omdrejningspunkt
for et kunstmuseum
alle de indemurede guruer
tager ikke længere bestik
af søndersprængte typehuse
Saturns ringe er den høje hat
hvor fra mausolæet stråler
en udrykning af måger
gennemskærer rummet
hvordan kan dæmningerne ellers
være styrtet sammen
på en så stille dag?
Det er allerede frøernes nat
som aftalt
vi koger dig en suppe
en parade paella
pagten mellem fromhed
og forræderi
alle blå skrig forstummet
i denne gryde
det havde du ikke forventet
vi havde ikke forventet dig her
med din fortryllede stemme
under mos og sten.
Din mave søger lavlandet
bag striberne af rejnfan og skovangelik
nådens nagler
har pasteuriseret dig
et kor af vidunderbørn
under samme totemeg
med helt nyvaskede vinger
løfter tabet for enhver moders ret
hørmarkerne klikker som mafiapistoler
men ansigtet har sin egen rytme
jeg kan følge skrøbeligheden
hele vejen ned igennem dine åbne øjne
min korte tid som Augustin
var nok til at skabe
et liv bag dit slør.
Vores ordforråd har godt fat i rummet
bedre end nogen AI robot
men vores dybfølte termer svæver
som poter i frostsne
det eneste mørke
som kommer til syne
veksler følelser for lys
hvem du omgåes og hvorfor
hvem du ønsker at relatere til
afklip fra de tolvs vældige hal
er kolibriens endeløse blomstertragt
hver gang verden tipper
og lader polerne danse
henover en rynke
imens min underkrop går i én retning
og mit hjerte hænger i træerne
- de henrettede sover i halve sandheder
- de elskende verdensdele mødes trådløst
er det så svært at forstå
jeg vil ikke mere
aldrig se dig igen.
Han vil hver dag sige
Frygten, frygten, Robert
og du vil række ham smøret.
Hver dag på det samme tidspunkt
vil han sige
Frygten, frygten, Robert,
giv mig frygten.
Og hver dag
på det forud bestemte tidspunkt
vil du
række ham smøret.
Superkirtlerne døves i læseretningen
modersnuen fanger safrangrydens hvide sky
i søvnens vrimmel står fans i kø
for at indånde skipperchampagne.
Læbernes sitren dypper
roetungen i en vovet våbenhandel.
Vi hejser frølårene
op over Kristusankler
og en figenkaktus nusser vores ører.
Mågeorgasmen gurgler luften
imens du trækker skindet
af den næste mink.
Verdenslimen hører stemmer
og bliver kun beroliget
af sin mages rolige grænsedragning.
Et rap af seraffingre spænder buen
flygelhånden glider langsomt ind
i rumturbinen.
Her hæver vandets goblenatur
det sidste skrig fra ambulancer.
Hvor mange gange
kan man ringe
til en død mand
inden man
finder ud af
at forbindelsen
er blevet afbrudt?
Det er os der danser i bølgernes slag
se op og se uendeligheden
vi er de sunkne kirker
på havets bund
moderenergien
lyser os op
over alt taler
det noget som er
en rolig rumba
hvor vi tørfødte
mærker kroppens celler fosse
det er os, der
holder færgerne fast
for de døde.
Bønner bøjer sig over færgelejet
ørerne rykker dybet
i svimlende syner
sirligt og fint
bryder færgerne
bølgernes slag
mellem træernes endnu grønne løv
ånder nattehimlens tætte jubel
luften ud på listepoter
en svag klirren løfter
sivenes mosherredømme
og gør os til reb.
Den dag du hørte stenene græde
var det som et lys blev lukket ud
af jordens skød.
Selv et søm holdt sine strenge
kun for døvhedens skyld
tårerne fossede
henover lav i en flod af hermeneutik.
Den svage strøm af transformerede lyn
blev et slør af syl ved syl
også fyrretræerne lyste
som okseøjne fra søens dyb.
Der vokser søstjerner ud på tidens bid.
Genuin analyse fra erhvervsmanden Aamund: HER.
Når spotlyset slukkes
og scenetæppet går op i røg
svæver der over orkestergraven
et skrig
alle tosserne med deres koben
rykker scenegulvet op.
Har du noget i flasken
har flasken nået sin bund
er flasken et hjerte
du tabte på vejen
er flasken et hjerte
som knustes på vejen ned.
Rå lynlåselykke i lommen
en moske i hver af dine fem fingre
høloftet afmelder fødegangen
alle lemmer sanser
den kolde fryd af masser
sanserne kører på monkey class
imens dit sind er prinsessetårn.
Har du noget i flasken
har flasken nået sin bund
er flasken et hjerte
du tabte på vejen
er flasken et hjerte
som knustes på vejen ned.
Ungt kys har næsen i sky
skeler på skrømt til
egetræets årringe
matematisk ligning medkysser
minoriteternes yatzy
orgelet raller eneboerlim
androgyne syn hvisker
vær stille imens søjlen skifter øje
skyldglidning slynger
sørgehatsalat.
Noget kulde lægger kogt bøgetræ
i en kube sukker
begge kæppe vokser op
lige så hastigt
som æbletågens kerne.
Remmen kunne nok
møgkysse sognets tvivl
kom så øje-øje; miso-øje
det er jo fuldstændig kuk kuk
med det vandbad dér.
Kæppen koger peberknæ
begge kup peger
begge ben ud
de der går forbi kan ikke
længere være de abekatte
du var.
Hold de onde ånder væk fra mig
jeg har endnu ikke nået mit fulde potentiale.
En koanhånd
undskylder intet
Syrien suger ko-øjer ud af materien
og ko-øjerne begynder
selvstændigt at vandre
blot for at stirre på syndfloder
af grøn stær.
Luens lomme rummer lavets hval
rugaks ulmer i det dunkle
et ly for stormen løfter liljeduft
og malker dit lærkeløfte.
Skotsk Lostilk skyder fra en sprække
oldtidsloftet længere op
fra bjælker hænger ostemaver
beundret af børn med mælkeskæg.
Liv vil lukke sig som mos
legende slikker ilden sin tunge
spinkle spredte lyspletter
toner dug
med gylden klarhed.
Søerne er sammenlimet søvn
barnebrudes vand på andedammens mølle
op af kogevaskens centrifuge
lyder saligt suk af alle menneskers jeg
som flammespændte myretuer
rykker månens faser over himmelbuen
lyt til dalens bræg af fåreflokke
psykosen er din massehungersnød
tøvemosen sømmet fast til ryggen
bærer bønnebogens gyldne mærke
ceremoniens smukke blindestok
af sennepskorn i toogtyve etager
hvisk kun så højt du kan
for døden i en sammensyet lomme
dine sår blir helet i din moses grønne vår
hvisk til moderstrålen er en søjle gennem issen
du er bogen vinden bladrer fuld af liv
mens nøkkerosen folder kronen sammen
i efterårets svale dyb.
Imens edderkopper spiller piano
får Kronos styrtebad af hadets børn
nulstilling barberer individ af hver stat
uvejret i massernes sura
befaler kistesøm til trompetbuksernes frelse
mellem bølgernes måger
bliver de testede båret bort
i sammenklappede whoppers
én efter én går de op i Rumi.
Det særlige ved forhastelse
er hvor nemt raflebægeret
bliver det nøglehul
hvor igennem
kaleidoskopisk katastrofe
og klaustrofobisk ekstace
forenes i et enkelt gisp.
Din nye bolig er en sammenlimet dukke
der kender søuhyret;
ser du nærmere efter,
er den sindssyge stilhed
rotterne, der endnu ikke
har fundet vej fra de gamle rør.
Lirker sylfider ud af biens bukser
før lungerne fyldes med blomsterstøv
verden ses fra jeres navler
blot en snip
og sløret løftes
for profeternes syn
jordens nervesystem er snart komplet
moderenergien strømmer
kys gennem kroppe
fosser som sørøvertov
langs alle baner
ingen strækning kan længere nedtone nervøsiteten
jeg sender dig besked
fra det elektriske sted
du har så smukke øjne
i evigheds-
sekundet før alting splintrer
og i efterverdenen er du stadig
lige så strålende som alt
lige så strålende
som helingskirkerne
er hvert bump værd
vi er børn af de dobbeltkønnede søjler
der trygt og roligt støtter
føddernes SOS
latter formerer sig fra vores struber
og bliver til den nye race
de solopfangede sorger
forsvinder med klodens
sidste nervøse trækning
alle flasker samles i dit smil.
Så meget blir væk
falmer før tid i en indsyet lomme
og finder aldrig hjem igen
jeg kan huske noget
børnene blev bro for
i håbet om fred
jeg kan huske våbenhviler
hvor du blev skabt
og små landsbyer voksede op
omkring vedbendkirken
over os svævede manuskriptet
lyset faldt særligt nænsomt på vores kinder
på den mest skyldfrie side
og vi dansede på vores egen måde
efter bolsjestribet koreografi
otte kinder smittede rusen
med kronet skolykke
og vi kunne stadig ane skæret
fra det forliste Atlantis.
Du kære ven som kalder
myrene hjem i collageklædte frakker
din læselampe løfter
mørket væk fra kaffeslurkens slanke jubel
du fører selv jomfrusaksen
langs de første knapper
styrtende hække lig damplokomotiver
lodret gennem Marianer graven
alle udladningers SOS
er skinnernes irgrønne kobber
rammen om din dødfødte søhestesøn
er den længe favnede frankering
hvorfra mestertyvene bliver ved at sive
som hyldebærsaft gennem kæften
pizzaerne bærer vulkanøen sprættet op
dér danser du stadig mellem melsækkene
imens du spiser kattenes mad.
Intet højere nummer
synes at tænde faklen
lav står i hvirvler
under vores fødder
næser er noget vi øser
fra hortensia trillebøren
den mørklagte måne
med mango armfugt
åbner et væld
langt ud i sangens styrke.
Her kommer lidt sol
her kommer lidt soldug til dig
en dugperles arme
fanger dit smil
en dugperles arme
fanger dit gyldne smil
her kommer lidt sol
her kommer lidt soldug til dig.
Landet ligger på maven
det er rock'n'roll når det kommer
som et vidvinkelkamera
din jubelankomst er åben
favntag har vundet
hvis skåle flyder over
i kogende orgier
er det det vi tænker på
kys er den skov
som synger vores kor.
Her kommer lidt sol
her kommer lidt soldug til dig
en dugperles arme
fanger dit smil
en dugperles arme
fanger dit gyldne smil
her kommer lidt sol
her kommer lidt soldug til dig.
KEVIKCHIP
PUSTJEK
MEHUMKUS
VYTOVMOL
NIKATVAN
KAMYKTJYF
RUKØTHAV
RUKØTHAV
KAMYKTJYF
NIKATVAN
VYTOVMOL
MYHUMKUS
PUSTJEK
KØVIKCHIP.
We have ears, yes, and we can
cause storms, yes,
your ears hold
arms reaching out
through the stormy weather
they are so close
so dance with me come dance
like two crazy caravans.
Come up and let's hug
the primeval howl is here
with us, yes, in sling arms we can
ride through deserts
out to sea where the ship is waiting
with cannons
and all the buried
and crazy
caravans.
It will be a sea of rockets
sea of rockets
sea of rockets.
It will be a sea of rockets
sea of
rockets
sea of rockets.
We have ears, yes, and we can
cause storms, yes,
your ears hold
arms reaching out
through the stormy weather
they are so close
so dance with me come dance
like two crazy caravans.
Come up and let's hug
the primeval howl is here
with us, yes, in sling arms we can
ride through deserts
out to sea where the ship is waiting
with cannons
and all the buried
and crazy
caravans.
You drive right through the navel
furious I see you
nipping away all seasickness
We are, yes,
ears, yes, ears we are
do you hear me calling
you suck
another hiss
of your life
sling arms all over
and we -
two crazy caravans
there meet
right here:
You drive right through the navel
furious I see you
nipping away all seasickness
We are, yes,
ears, yes, ears we are
do you hear me calling
you suck
another hiss
of your life
sling arms all over
and we -
two crazy caravans
there meet
right here:
Crazy caravans
Crazy caravans
through the skin of eardrum.
Det er berørt
mærket i mosset cutter linen
der er kun ønsket
om fuld genrejsning
det regnvåde
tager livet tilbage
små tråde taler
stadig med verden
feberagtigt og nukleart
ingen tot behøver i virkeligheden
din forbigående berøring
men modtager alligevel
med ultra blide kys
dine skridt.