:::

Hvem belaver sig på altid kun at komme for sent

det er mågerne der får bølgerne til at udbetale løn

det sjove ved et nys er dobbelt så sjovt

når det kommer fra dit bedemandshorn

men intet skrig kan overdøve døden

den døve ro får på sær måde

myrerne til at svulme mere op end før

den blege håndgribelige fysiske fornemmelse

der får dørene til at stå endnu mere klare

den lave bønfaldende hvisken under tærskelen

kalder de rastløse hvirvelvinde frem

i dråbemyrens dramatiske ballonfærd

helt nøgternt lammer

humleknopper os til døvhed

det ses af din hages døde bugspytkirtel

vejret rykker sig fri af sin egen logik

alle næser er myrernes valhorn

et rør for din krystallinske telegraftråd

hvor du stadig venter så ganske forundret og øm

på at noget skal ske.