Mindestuen

Thit og Johannes V. Jensen er foreviget på et fotografi taget i sommeren 1893; deres kusine Jenny Andersen er også med på fotografiet yderst til venstre. Thit Jensens ansigt er placeret i det gyldne snit, hun har sit hoved lænet mod storebroderens skulder. De to søskende har en fælles udstråling, der fører tankerne hen på begrebet tvillingesjæle. Deres læber er adskilte, ikke i deciderede smil, men i henført intimitet. Thits blik er lidende eller længselsfuldt. Broderens blik er sejrssikkert og direkte, men læberne er ikke som så ofte set senere hårdt sammenknebne. Måske har det været varmt den sommerdag, måske er det blevet endnu varmere af at de tre står klinet op ad hinanden. Og ja Jenny hun er der også - og hun smiler et rigtigt uforbeholdent smil. Måske fordi hun har noget til gode. For året efter indleder hun et forhold til Johannes. Men når man efterfølgende ser fotografier af de to søskende ved siden af hinanden - er udtrykket så totalt forandret. Noget er kommet imellem dem. Noget der har skabt en bitterhed og afstand. Johannes ser bitter og forsmået ud på de fotografier. Hvad kom imellem de to så ellers nært forbundne søskende? Forfatterskabet vil nogle sige kom imellem dem - og verdensopfattelserne. Den spiritiske versus den påstået naturvidenskabelige. Og det kan vel være, at dette senere blev endnu en kile. Men INDEN DA - har der været noget andet. Det, der er gået tabt, er tydeligt aftegnet på fotografiet fra sommeren 1893. Et hedt platonisk forhold mellem de to søskende på grænsen til det sensibelt erotiske. I søskendeforholdet kan det imidlertid ikke realiseres, men kusineforholdet er ikke nogen begrænsning i seksualpolitisk henseende. Men søskendeforholdet. Det gik tabt. Hvorfor. Kan man kun gisne om. Men jeg har mine tanker. Hvor fra stammer mon ellers det bitre drag om V. Jensens læber. Han fik den strenge model for at styre sin libido.