Sunday, 6 May 2007

Café Evald hedder én af caféerne på Papirfabrikkens areal. Den er hverken den dyreste eller billigste af spisestederne, der ligger lige klods op af Gudenåen. Det var her på Papirfabrikken H.C. Andersen fik inspiration til sin fortælling om kludene. Det var temlig sikkert også her papiret til ti-krone-sedlerne med hans motiv i sin tid blev lavet. Nu er fabrikken lukket. Og det har gavnet åen og dens liv. Det er ikke mere end et par dage siden, at der få meter fra Café Evald blev fanget en laks på omkring de to kg. På den anden side af åen ganske vist, for her hvor caféerne ligger tæt må man ikke fiske. Men man kan nyde sin brunch på nogle flydebroer* i vandet og se direkte ned på stimer af aborre og skaller. Da Fabrikken stadig blev drevet var her mest brasen. Men nu er her alle mulige slags - og i rigeligt tal. I år er der fanget en del ørred. Sidste år var her en del sandart. Men det bedste ved Café Evald er næsten, at de har en tjener, der grangiveligt ligner Martin Snoer-Raaschou. Og sammen med den lifligt perlende bowle er det jo alletiders storartet en søndag formiddag. ,,, * note, 31. maj 2007: nu hvor vandstanden er sunket en hel del kan jeg se, at der ikke er tale om nogen form for FLYDEbroer; næ, det er nogle helt ordinære nogle på pæle; jeg må have haft kigget for dybt i brunchbowlen...

No comments: