108 millioner - så meget har Furesø (den tidligere Farum) kommune p.t. i overskud. Som følge af salg af en del af kommunens arealer. Som Brixtofte investerede i netop med salg for øje. Så når man taler om, at han skabte en kæmpe gæld i Farum kommune, så er det måske set over tid ikke helt korrekt. Men dømt er han jo blevet for overfakturering (bl.a. for at kunne investere i de omtalte jordlodder). Og for rødvinen. Min undren går på - hvorfor journalister overhovedet kom på at undersøge dette sidst nævnte fænomen med vin-ekstravagancen, som jeg er overbevist om var - og stadigvæk er rimeligt udbredt. Brixtoftes egen spontane reaktion den gang, husker jeg, var, at det var regeringen - med statsministeren i spidsen, der ville ramme ham. Han har fornyeligt gentaget udsagnet i noget lignende form. Men et sådant udsagn står jo i den grad og stritter imod de mange begejstrede venstrefolk, der jo netop havde fremhævet Farummodellen som helt enestående og i den grad efterlignelsesværdig. At statsministeren skulle være ude efter Brixtoftes hoved, lyder derfor helt ude i hampen. Og man kunne tro, at det var en efterbrænder fra den dyre rødvin, men nej, som sagt er påstanden, år efter at vinånden må være fordampet, atter blevet fremsat. Om man ikke blot tager udsagnet ad absurdum, må - i det mindste en væsentlig part af - det til grund liggende forhold derfor ligge uden for det normale politiske virkefelt. Er dette tilfældet behøver man ikke at kigge særligt dybt i spåkuglen for at vide, at sagen om Brixtofte endnu ikke er afsluttet - for såvidt at han endnu har potentialet til at give visse personer alvorligt røde ører, omend det i.ø. undrer mig, at han ikke forlængst har revet f.eks. en person som den nuværende finansminister med i faldet. Hvis en journalist skulle finde på at grave i det, jeg her har kaldt det til grund liggende forhold, er det min opfattelse, at det er i tiden mellem den nuværende statsministers såkaldte kreative bogføring (som daværende skatteminister i Schlüter-regeringen) over Brixtoftes egen kortvarrige tid som efterfølgende skatteminister - ind til regeringens fald p.g.a. Tamilsagen, at vedkommende (her måske utopisk-tænkte) journalist skal lede.