:::

 

Ryggen nedsunket i fosforiserende

gadekær et øreformet træ

stadig synkende og nedkroget

afholdsmunde vasker

den ferske flod af bomuldsspejling

væk mig ved at dreje myrernes uro

lad dem løbe som kirker ved solnedgang

for nedkroget fyr sætter turbo

på søens tast med din snabel

solens snorken sit hørespil

urviserne peger på fem halv fem

og mange vil følge efter

og urremme kravler helt øre

fosser ud af nedkroget timemørke

snurrer med slørøjne

hamrende ret igennem

paryktårnets panering.