Påske

 

Påske hedder på engelsk Easter, hvilket minder rigtig meget om Ishtar, navnet på en frugtbarhedsgudinde, der blev dyrket og fejret i det gamle Babylon, mange århundrede før Krist, efter netop de samme kosmiske forskrifter, som vi nu fejrer Påske. Så ved vi også, hvor traditionen med påskeæggene og påskeharen stammer fra - for Ishtar var en frugtbarhedsgudinde og blev fejret som sådan på netop Ishtars dag. De germanske stammer dyrkede også i førkristen tid en lignende gudinde med samme fokus på foråret, haren, æggene og frugtbarhed; de kaldte denne gudinde for Ostara. Tilsvarende i Britania, hvor hun kaldtes Eostre. Alle har de jo en vis navnelighed tilsammen med det samme virkeområde. Ishtar er dog nok det mest oprindelige navn.

Skal kristne så se påsken som falsk, fordi den bygger oven på gamle såkaldte hedenske traditioner? Eller fortæller det annekterede, det adopterede i det ydre netop om en indre kraft, der er frugtbar på en anden overjordisk måde? Genkender vi ikke disse kræfter transformerede som genopstandelseskræfter? Jesus Kristus står med hele verden indeni os og hele verden skal begynde at lyse, når hans bevidsthed bliver eet med os.