Der skal være et lys omkring dig
der åbner evigheden
det sitrer og stråler
som en lotusrod i dybet
der skal være et lys omkring dig
det skal være de usynliges kor
en strøm af egen skrift
der skal være et lys omkring dig
som åbner søster og broder
alle nerveender står forløste
hver volt er kilo af fossende væde
volt er sol og åndedrag
og alt hvad der er dit
der skal være et lys omkring dig
det vil fortælle dig
at snefnug er breve fra himlen
tyste og fulde af fred.
Det er vigtigt at bevare Grundlovsdag,
så vi kan mindes,
at vi havde en Grundlov,
som skulle overholdes.
Der meldes fra mange kilder om oprør af hidtil usete dimensioner i Kina, fx fortælles der om det her . Oprørene sker på baggrund af coronarestriktioner, som det kinesiske kommunistparti qua kinesernes ekstremt tilvante kontroltilværelse - har givet en ekstra tand; men denne gang tilsyneladende lige dén tand for meget - selv for det ellers så statstjenende kinesiske folk. Der ikke længere er tavse vidner til, at folk er blevet svejset inde i deres lejligheder og at der har været eksempel på, at en hel familie grundet i dette brændte levende inde.
Bagefter kommer en snurren
som om du fik kappet dyreriget af din fangevogter
sådan husker du
lethedens frydefulde edderdunsdyne
stramt syet sammen med sølvglitrende liv
som stønner elektrisk i mos og i hver celle
her stod dine støvlers hymnelagte søjler
valhallahvalens snuekanal
blir pindemadder
når den røde dommer henter dig ved grædemuren
og kogende køtere
spænder balletvafler under dine sko
groftskårne fjæs er oktobers ramme
om bøgernes hoste
samkønnet møder sjælens løgne samlet i en muskel
rorets lov er syltet synagoge
vækket til live i endnu et stød.
Mange vil have dig
alle undtagen du
i afværgede kappefolder for sig
selv marmorerer du på din blæste Michelangelo
som læser dig fremmed
glem aldrig at vi ender
i samme afgrund
du der omfavnende forbliver
elsker træet som selveste Italien
midt i det sprudlende forår
stråler Ordet
og du metamorfoserer gennem hjemløse trin
er også du elsket for en piges skyld
den altid forbavsede, vidunderlige måde
gnisten kommer fra det store bål
fordi blomster og deres marmorkirker
nogle gange tænker dig, du.
The green widow sings in her cave
in the shadow of a pocket watch
between the pines lurks a mutt
the hands of the watch loosen
and collect pollen dust
voices are heard from all needles
more dry and perfurmed than each single one
and the sun shoots a cold ear in
dogs howl louder than spine
the bark rattles desert ears
soon the rain will come
soon the rain will come
and the law of ears will be folded behind glass
the dentures turn needles into nuns
sleep wakes up calibrated
here she lies in her cave
here she lies in her cave
even the devil must curse the hospital's smolder
the cave coughs the rain a rudder
sneeze knows us from coast to coast
find the key of time in low cast minor
the monster rises with silky many volts
water is coming out of all nail holes
and in the shadow of your pocket watch
the green widow sings in her cave
the green widow sings in her cave.
Sandheden vil blive hørt af de, som har øren at høre med – har vi hørt i forbindelse med alle Jesu lignelser – som handler om, at Jesus fortæller skaren af mennesker eller de få disciple sandheder, evigt gyldige sandheder, som han iklæder lignelser, fordi han ved, at menneskene på den tid endnu ikke var modne til at optage sandheden utilsløret. Så sandheden, der blev fortalt, var tilsløret, gennem sløret kunne den sive ind i hvert enkelt menneske. Men de, der var udviklede nok eller indviede, kunne umiddelbart forstå sandheden bag de givne koder. Man skulle tro, at menneskene i løbet af to tusinde år havde udviklet sig så meget, at de kunne forholde sig til utilslørede sandheder. Men det har de sidste tre år vist os, at flertallet af mennesker langt fra endnu kan. Så måske er det tid at genopfinde måden at servere sandhed på, så sandheden kan strømme som en mild brise ud gennem fortællingens lag af fint vævet stof. Eller også er det satiretegninger, stand-up komik etc der skal til.
Færgerne glider blidt forbi
havnens læber
hvor et vist antal ribben danner bolig
for lungernes vedholdende pendulering.
Langs rækken af brudepar
synger kun den grønne enke i sit bur
mens kælkebakken føder os.
Trillebører fulde af misfostre
har verden smeltet fast som poler
vi fatter ikke hvor elektriske vi er.
Balsale bugner big time
bøllerne korpulerer
som stod de stadig i den syge regn.
Det lyner månelav gennem mange porte
hønsene kagler som gale hunde
i skyggen af dit lommeur.
Menneskene har for en stor andels vedkommende endnu ikke
gennemgået tilstrækkelig med lidelse til, at de har fået udviklet empati med
alle skabninger, levende som døde. Hver gang et liv krænkes vender krænkelsen
tilbage til krænkeren som lidelse. En dag kommer så dråben, der får bægeret til
at flyde over og den spirende empati får grokraft (i den af sindet overskyggede
lidelse) og vil udvikle sig til en medfølelse, der får een til at føle, dette
kan jeg ikke længere nænne at gøre mod et andet væsen.
Hjælper det så, at ringeagte eller fordømme et menneske for hvem bægeret stadig ikke er kommet til den tippende dråbe. Nej, det gør det naturligvis ikke. Men at bede for dyrene, det hjælper, det hjælper altid at bede. Lidelsen kommer dog ikke til at forsvinde fra den ene dag til den anden, hverken den store lidelse mange dyr står overfor, hvad enten de er domesticerede eller vilde. Eller den næsten identiske fællesmenneskelige lidelse. Hele rovdyrriget er karakteriseret ved lidelse, hvor skriget er det riges højeste form for bøn. Lidelsen hidrører ikke kun fra at skulle æde hinanden, men også fra oplevelsen af at være gået ind i en blindgyde, hvor overlevelsens specialisering synes at have lukket udviklingsmulighederne ude. Udviklingen hen imod stadig mere lys er således næppe noget et dyr oplever, omend det kan opleve øjeblikke og stunder med fred, hvile og en fornemmelse af evig væren. Nævnte udvikling er således at anse for et ideal, som eksisterer på et idealplan, der strækker sig langt ud over hvert enkelt dyrs eksistens og umiddelbare fatteevne. Som undtagelser fra det her udtrykte perspektiv må nævnes bier og myrer. Da de jo helt objektivt set hvad social adfærd og sameksistens angår helt tydeligt er kommet meget længere, end menneskene synes at være.
Hvilken Grundlov gives der så for dyr andet end de parametre Dyreetisk Råd giver af råd. Men ligesom der vel næppe sidder kannibaler i blandt de, der forvalter menneskerettighederne, burde der heller ikke sidde omnivorer i Dyreetisk Råd.
Et onde: Antonym til ’Et gode’:
1) Noget ubehageligt, irriterende eller skadeligt; en uønsket tilstand.
2) En (mindre alvorlig) sygdom.
Ondets rod:
Den egentlige og dybereliggende årsag til noget ubehageligt eller til
at noget ikke fungerer tilfredsstillende.
Det mindste onde:
Den mindst skadelige handling eller hændelse af flere
(valg)muligheder.
Det onde:
Betydningen af ’Det onde’ har mange nuance-forskelle alt efter i hvilken
ideologisk eller religiøs kontekst det optræder. Men det gennemgående træk er,
at ’Det onde’ er noget jeg eller vi bekæmper for at nå til ’Det gode’. Det onde
kan således være vidt forskellige fænomener – som opståede lidelser grundet i
sygdom, overgreb, mobning, chikane, forgiftning, vildledning, vold, voldtægt, økonomisk
ruin, naturkatastrofer, krig etc. Det onde kan således både være hidrørt fra
tilsyneladende objektive fænomener såvel som fra menneskeskabte katastrofer i
såvel mellemmenneskelige som i alment menneskelige forhold.
Den Onde:
Mørkets Fyrste, Fanden, Djævelen, Lucifer, Satan, Ahriman, Beelzebub, Molok,
Asuras, Sorat.
