:::

 

Færgerne glider blidt forbi

havnens læber

hvor et vist antal ribben danner bolig

for lungernes vedholdende pendulering.

Langs rækken af brudepar

synger kun den grønne enke i sit bur

mens kælkebakken føder os.

Trillebører fulde af misfostre

har verden smeltet fast som poler

vi fatter ikke hvor elektriske vi er.

Balsale bugner big time

bøllerne korpulerer

som stod de stadig i den syge regn.

Det lyner månelav gennem mange porte

hønsene kagler som gale hunde

i skyggen af dit lommeur.