:::::::::

 

 

 

Der er et løfte af tryne i luften

endnu før dagen rigtigt er begyndt.

 

Er vi mørbrader lagt til rette

og kummefryseren næsten

gået ovenud af sin feber.

 

Vi nærmer os ørerne langsomt fra hjørnet

af dagenes sindige bomuldsskyer

øjentrøst driver døgnet

med armbøjninger ud af blikket.

 

Jeg sidder i klemme

mellem abnormt og normalt

lås baggrundsbilledet fast i din skrøbelige næve.

 

Det svirrer med øjenlåg

her hvor naglerne danner

gevir ind i blodet.

Den vidtforgrenede særlige væske

intet system helt

kan bremse eller styre.