Sommerens snarlige kulmination

Naturen folder sig ud, selv bylivet er en del af naturens kredsløb. Drømmende lader menneskene sig rive med ud i verdens vidder, glemt er vinterens dybe indånding, som i sig selv aldrig blev tilstrækkelig dyb, fordi den moral, der nu træder ind i naturrigerne, lader årstiderne besøge hinanden og kaotiserer med sine veer; med et lille sving fra sommerfuglens vinge er du ét med tidens lethed uden at tabe det alvorsfulde blik tilbage på den kokon, der ligger tilbage og i sig selv er den tomhed som hvert sekund er fyldt til bristepunktet af.