Kulturens aner

Når den ellers kultur-interesserede Morten Hesseldahl citerer et enkelt udsagn fra Rudolf Steiner angående "lyst hår/blå øjne", der med ét slag dementerer alle blondine-vittighederne, så bør han huske på, at Rudolf Steiner, der havde en doktorgrad i filosofi, selv var ganske mørkhåret. I flere af sine foredrag fremhæver Steiner iø, at mørkt hår fremkommer som et resultat af en grundigere evne til at omsætte sin ernæring - et solidt stofskifte så at sige, og at det lyse hår er et udtryk for en ringere evne til at dybde-omsætte sin føde.

Vor tids aversion imod at tale om menneskeheden som forskellige racer, må vel egentlig ses som en reaktion på mørket omkring 1933 og tolv år frem. Visionen om én forenet menneskehed, verdens forenede nationer overfor det enkelte menneskes bestemmelse i det særskilte folkeslag - er historien om at smide barnet ud med sit badevand til fordel for en fremtidig vision, hvor tavlen er visket ren for sin historie. I så henseende bliver det i fremtiden endnu mere nødvendigt end nogensinde, at der er nogen, der kan fremdrage videnskaben om det skjulte og det glemte. Hvilket jo Rudolf Steiner mestrede til fuldkommenhed.

Menneskekulturen strækker sig langt langt tilbage i historien. Noget Rudolf Steiner skolerne rundt i verden forsøger at fordybe sig i. Kun ved at kende sin fortid og menneskehedens  begrænsninger, kun ved at skole sin tænkning, nære sine følelser og vække sin vilje og begejstring, kan mennesket gøre sig forhåbninger på sin vej til frihed. Okkult burde i den forbindelse i sig selv ikke være et ringe-agtende ord.  Hvis ikke man kan anerkende Zarathrustra, Kristus, Maria Magdalena, Franz af Assisi, Thomas Aquinas, Hildegard von Bingen, Leonardo da Vinci, Martinus og Valentin Tomberg for deres helt igennem okkulte virke, så handler det ikke længere om kultur - men om politik.