Ernæring og spædbørn

 

Et barn er ikke som en voksen.

Et barn bliver ikke født med et færdigmodnet fordøjelsesapparat. Så generelt kræver det tilvænning for et barn, at komme til at kunne fordøje det, som voksne kan fordøje.

Svampe består fx af kitinholdigt materiale. Det er vi mennesker egentlig ikke skabt til at kunne fordøje. Men svampene er så viseligt indrettet, at de ofte også indeholder stoffer, der til dels kan være med til at nedbryde kitin; derfor kan vi i en vis grad klare at omdanne spise-svampene og kan formodentlig klare at fortære en betydeligt større portion spise-svampe end en tilsvarende portion biller (om det nu var noget, der stod på ønske-listen til menu).

Men kitin er ikke det eneste stof, som er inde i billedet, når vi taler indigo rørhatte; for der til kommer hallucinogene stoffer, som ganske vist påvirkes og nedbrydes ved kraftig varme. Det er bla derfor, det ofte bliver tilrådet at langtidstilberede især indigo rørhatte.

Af ovenstående grunde mener jeg, at det er klogt at undlade at bruge ovenstående som spædbørns ernæring. Hvornår et barn er parat til at begynde at fordøje nye fødeemner - kan naturligvis være individuelt. Det vil være galt med en for tidlig og for kraftig udfordring af det endnu umodne fordøjelsesapparat - ligesom det vil være uhensigtsmæssigt at udelade nye påvirkninger og lade dem komme alt for sent. Det er en balancegang, for fordøjelsesapparatet skal nemlig udfordres i det rette tempo, så det styrker barnets immunssystem og organudvikling. Det er en forældres opgave at udvikle en intuition for, hvornår det rigtige tidspunkt er. Men en god tommelfingerregel er for introduktion af et hvert nyt fødeemne - start med ganske ganske lidt - og se hvordan det går. En del voksne får jo allergiske reaktioner af at spise vilde svampe - så der er god grund til at være ekstra årvågen, når det så drejer sig om et lille barn.

For et lille barn, der får fx agurkesalat for første gang - er det heller ikke lige meget, hvor agurken kommer fra. Om den kommer fra et sprøjtegartneri - og/eller om den kommer fra et land syd for Alperne. Det kan godt være, at et barn kan lide et fødeemne og spiser det, selvom man slet ikke skulle tro, at så lille barn kunne lide den slags (hvidløg fx). Men da skal man tænke på, at barnets smagsapparat heller ikke er færdig-udviklet fra start af. Så de voksne er nød til at slå logikken til. Med mindre de gerne vil have et barn, der nogen tid senere har fået kronisk kolik og det ønsker ingen, som har prøvet det.

Kulturens aner

Når den ellers kultur-interesserede Morten Hesseldahl citerer et enkelt udsagn fra Rudolf Steiner angående "lyst hår/blå øjne", der med ét slag dementerer alle blondine-vittighederne, så bør han huske på, at Rudolf Steiner, der havde en doktorgrad i filosofi, selv var ganske mørkhåret. I flere af sine foredrag fremhæver Steiner iø, at mørkt hår fremkommer som et resultat af en grundigere evne til at omsætte sin ernæring - et solidt stofskifte så at sige, og at det lyse hår er et udtryk for en ringere evne til at dybde-omsætte sin føde.

Vor tids aversion imod at tale om menneskeheden som forskellige racer, må vel egentlig ses som en reaktion på mørket omkring 1933 og tolv år frem. Visionen om én forenet menneskehed, verdens forenede nationer overfor det enkelte menneskes bestemmelse i det særskilte folkeslag - er historien om at smide barnet ud med sit badevand til fordel for en fremtidig vision, hvor tavlen er visket ren for sin historie. I så henseende bliver det i fremtiden endnu mere nødvendigt end nogensinde, at der er nogen, der kan fremdrage videnskaben om det skjulte og det glemte. Hvilket jo Rudolf Steiner mestrede til fuldkommenhed.

Menneskekulturen strækker sig langt langt tilbage i historien. Noget Rudolf Steiner skolerne rundt i verden forsøger at fordybe sig i. Kun ved at kende sin fortid og menneskehedens  begrænsninger, kun ved at skole sin tænkning, nære sine følelser og vække sin vilje og begejstring, kan mennesket gøre sig forhåbninger på sin vej til frihed. Okkult burde i den forbindelse i sig selv ikke være et ringe-agtende ord.  Hvis ikke man kan anerkende Zarathrustra, Kristus, Maria Magdalena, Franz af Assisi, Thomas Aquinas, Hildegard von Bingen, Leonardo da Vinci, Martinus og Valentin Tomberg for deres helt igennem okkulte virke, så handler det ikke længere om kultur - men om politik.