Tuesday 11 December 2018

Lindholm (3)


"Vi oprindelige Lindholmboere, som er fordrevet fra vor fødeø, kan godt føle os lidt oversete, når Lindholm nu udråbes som en øde ø. Den er altså kun øde, fordi vi i årtier har levet fordrevet fra vor fødeø. Ligesom med Israel, som efter Anden Verdenskrig blev givet som "a land with no people to a people with no land". Palæstinenserne opfattede dog ikke landet på den måde, og Thulefolket, Kerelere og mange andre etnisk udrensede folk har på samme måde lidt under storpolitikkens laden hånt om urbefolkningernes rettigheder.

Øen ligger midt i et fuglebeskyttelsesområde, og bebos af en fuglekoloni især på Sydspidsen. Nu skal den bebos af over 100 beboere, som 24/7 vil forstyrre sæler og fugleliv m.v. Det var aldrig gået igennem Naturklagenævnet eller EU, hvis det blev foreslået at nyanlægge en tilsvarende landsby et sådant sted. Naturbeskyttelsesloven forbyder ny-indretning af beboelse i kystnære områder, og jeg behøver vist ikke at nævne, at hele øen er omfattet af strandbeskyttelseslinien.
Alle rettigheder og lovgivning tilsidesættes for at bruge en lille milliard kroner på et symbolpolitisk forsøg på at begrænse tabet af borgerlige stemmer til Ny Borgerlige."   Anders Borgen på sin facebook profil 9. december 2018

No comments: