Tuesday, 27 July 2010
*
Er det fordi mørket rører ved huset
at lyset tændes i det
eller husker din krop
sin sidste berøring
fordi du bor indeni det hus
mørket har rørt
ved de sten som sidder i muren
alt hvad der er sket
rørte du ved dem
inden du trådte ind og
hørte du en lyd
som om nogen havde lagt
deres ører ind i stenenes rige
og med et sagte ekko
havde fået lyden til at lyse
af sig selv i din krop.
*
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
det er en fornøjelse at læse med i dine digte. Dette her er endnu et der overgår alt andet jeg ellers læser til dagligt. Den rolige tone, der maler et billede, jeg forstår først fra maven.
Post a Comment