Slid

 

Om sålerne bliver slidte

af at springe i felter

og frøerne klumper sig sammen

som godsbanevogne.

Og den drøje læseferie sniger øjnene røde rande

så er der næver som grønne æg i sumpen.

Grønne klatter og knoer og sange 

der næsten ikke nænner at tælle rynker på ny.

Om så gøgen selv syntes

at spørge dine hinkeruder

ved daggry så åndeløs.

Hvorfor din hæshed

lukket inde

som en påfugl i bukser.

Løfter dig med egeløvsske

så vil knasterne rulle dig nærdød.

Rulle skygger og næser og ponyer

rulle - uden at tælle striberne i gruset.

Hvorfor din påfuglehæshed

næsten ikke nænner

at suge dine faner sammen igen.

 

Om klasser

Den kreative klasse mener, at den arbejdende klasses privilegier er ikke at skulle tænke på dagens overståede arbejde efter endt arbejdstid. Men hvad ved den kreative klasse om, hvad vi tænker.

Den kreative klasse kigger ned på den arbejdende klasse, den klasse som gennem slid skaber deres vitale fornødenheder. Den klasse de står på skuldrene af. Den kreative klasses privilegier er, at deres arbejdsindsats ikke kan måles og vejes på samme vis som den arbejdende klasses. 

Det forhold, at de, der tjener mest, slider mindst,  bør der i fremtiden kigges på, for hvor forskellige er egentlig vores behov? Glem ikke at ethvert menneske er en kunstner. Jeg'et tilhører alle klasser. Jeg'et står udenfor alle klasser.