:::

 

En blå uset hvælvings fakkel lyser ålene op

det sneer og din hals er toppen af noget andet

dér bevæger feberen sin sky

du går med de andre i hånden for dig selv

vølve holder trådene sammen

et DNA lys udgør vindeltrappen i rumskibets ocean

et glødende lys vælder ranglende og fyldt

ud i søen går en stribe helt over til den anden bred

vi træder ud på det som på en bro

dér bevæger skyen sin feber

Kristussøen har sit tøsehul

og selv en kat kan høre de døde græde

når et ønske ikke blir opfyldt

fugle får et strint af pulsårens vinger

han henter selv sine åres brud

det sneer og din hals er toppen af noget andet 

og kjolen er en konvolut til Gud.