Love is why

 

Because love is round and tall

because silent words blow the mind

because my red thoughts go through the meadow

I call the flowers quietly to your soil

because they seem to know

love is therefore

love is why

the dreams of the new

love makes me young

love is blue

love goes round

it turns a wonder

because because

love blows

and remains your fall because

because the world is on my mind

is reason enough for everything that happened

pieces of heavenly

is everything

across

external words

your return is shadows remember

we spread like mushrooms on dead hands

it is a loud silent cry

the blue wonder goes into light very quietly

can you hear

it sounds in love

but the other eye still cries

can you remember

dead soft cells calls

love is why

flower are you

a broken stone

a country where it rains

and falling apart

in dreams you know

in a very quiet country

falls into the ground

as colored

voice

out of the blue

all be will

still through pillow

eyes are feathers that fall to red bed

overturned like a country you can speak

a red avenue

the known

is it

I have dropped out

and it's like

in a room like yours

standing still

love is why

love is therefore

love is why.

 

:::

 

Jeg  gik for de forbudte elme

med egetræets drømme

forslåede og intakte

jeg  gik til asketræet

hvor alle stammer faldt

kun pilens bark

havde ingen steder hjemme

jeg sov med den

som bandager

om mine skårede arme

jeg  sov i forrykkede kroppe

og hørte hjulet

hvisle i siv

jeg hørte dørhåndtag gå ned

og så

ingen komme ind.

 

¤¤¤

 

Der er væsener

som stiger ind og ud af jorden

de kan samle sig i store flokke

de har fartøjer

der glider ind og ud

så let som var de engle.

En stjernekugle fuld af liv

om hymnespunden jubel

mælkebøttekys fra stjernefnug

fnokspulsare i en kreds af lungevæv

stjernehimlen har et åndedrag som du.

Det løfter sig med deres væsen

vender vrangen ud på alt

de tusinde fødselshjælpere

er Kristusvæsener

i en fred der tindrer, 

nattevakt. 

 

 

:::

 

Rugbrødsbåden løfter knytnæven og synker sådan

vi vælger de fugede kys

kirker flyver fra fuglekasser

ruger pinde og gådeskygger

Zarathustra eksploderer i atomgoplegallop

og kælver poser af lys

de troendes tusinde pegepinde

glider i valsetakt gennem vandet

huse skælver og saver gravølsplottet 

lysgylpede gavle

snor sig bjæffene gennem solens slugt

viklet ind i tyste tråde.

 

:::

 

Det er ved at gøre det forkerte

at man finder ud af 

hvad der ville have været 

det rigtige

at gøre.

Det forkerte

er alt

der i situationen

synes at mangle næstekærlighed.

Det rigtige

er alt

der er næstekærligt. 

Men hvis det forkerte

at gøre

i den sidste ende

fører frem til 

erkendelsen af

hvad det rigtige at gøre

er

så kan det forkerte

ikke i absolut forstand

pege tilbage

på et ukærlig

ophav.

 

 

De døde sender venne-anmodninger

 

De døde sender venne-anmodninger 

                      til mit ansigt

måske vil de vise mig billeder

af alle de flamingoer de efterlod

alle de tålmodige hverdagsfornøjelser

som ventede under læmåner 

                   med en enkelt tå

i pentagramhavens lille åkandebad

de døde sender venne-anmodninger

til min hermesnæse 

som om nætterne allerede 

                         har åbnet spillet

og famler sig frem 

  efter de løst hængende

              venne-anmodninger

som de døde

klynger sig til

ved et bord 

              hvor beat-poeterne sidder

med deres mødre og husholdersker

   og gnækker som véd de allerede

hvordan det er

   at sende venne-anmodninger

      til en klynkende femterangs digter

længe efter, at man er død.

 

 

 

:::

 

The over-cut inn is paid for with hunger

the drunks chattered there

in childish light revelation

they touch the circumference fur and poles

the sound of a falling egg

is the absence of sound

in the elongated slow motion seconds

where someone is banged in a sidechamber

so the chandeliers swing

can it be said more clearly

I tear the tablecloth away with a snap

under the stacks of plates

just before the climax is reached

and the falling egg

the falling egg

falls silently

in elongated slow motion seconds

and never really seems to be united

with the gravity of earth

I myself am about to disappear

a ghost - almost nothing

without a single gasp

I hear the elongated howl

from a large insatiable mouth.

 

:::

 

The egg of end cries lid of questions

lays manatees over your water lily sky

the knuckle-fat silver trembles the male-leaf tree

the gnomes give alp cake

Pluto splits völvesticks

dormant bags of semen for these violets

hands tip the dinner of self

the Gnipahole struggles through poisonous walls

red is the last color to disappear before darkness.

 

Windorp

 

Windorp

Wyndrop

Wenderup 

Wölvehul 

Walverip 

Wonderyp 

Wunderbaum 

Winderup 

Winderup 

Winderup

 

 

Mammutkam

 

Myggepøl er mossets offergave

samme pulver suger kongeknager

flipper spurve ud af nytårsfuser

negle trukket fri med sugekopper

samler sig i dyrets pels.

Arbejdsugen som en sæbewhopper

urkreds vipper træets blade

de gyldne råd som gav os gyvler.

Mennesker i en mammutkam

trykker kundskab ud af tuber

løsner kærlighedens gudeknude

fuppet af en smule pukkelgus.

Gamle årsager drikker krigens vold

uskyld dækker Gazastriben med violer

solhav dykket ned i sod

bomme kender guders byggeplads

en havrerod så dyb som jorden.

 

Græde mindre

Du skal græde mindre, næ, nej

at nævne den sene dybe gråd

som en tyndslidt fane.

Du er søvnens færge

poser fulde af tårer

rykker mindet om dig

rundt i pejsens ild. 

Hvis du pludselig vågner

og ser et skattekort af tårernes strøm

hvor delfiner springer rundt.

Skal du så græde mindre, næ, nej

du er skibets ræling

som pludselig rev sig løs.

Du er søvnens færge

poser fulde af tårer

rykker mindet om dig

rundt i pejsens ild. 

Udplyndret som uldmøl i en islændertrøje

du er skibets ræling

som pludselig rev sig løs.

Du er søvnens færge

poser fulde af tårer

rykker mindet om dig

rundt i pejsens ild. 

  

Fællesskabet

 

Vil du være en del af fællesskabet eller vil du bare være en samfundskritisk sygdom. Hvis du ikke vil betragtes som en samfundskritisk sygdom, så er her nogle betingelser for at få del i alle fællesskabets goder. Hvis du går ubetinget ind på betingelserne, så eftergiver fællesskabet under Verdensfyrsten Hvem Ved Hvor dig al din gæld af en hvilken som helst art. Til gengæld tilhører alt hvad du var med hud og hår Fællesskabet, det store Fællesskab hvormed vi hyller Verdensfyrsten Hvem Ved Hvor. Skulle du af uransagelige årsager ikke ønske at være del af det store velsignelsesrige Fællesskab, så vil du blive betragtet som en samfundskritisk sygdom og du vil blive isoleret og alle dine ejendele vil forinden alligevel blive konfiskeret. Du vil ingen adgang have til Varehuse eller andre af fællesskabets fornødenheder. Nationens Moder vil sammen med Verdensfyrsten Hvem Ved Hvor imidlertid altid stå parat til at modtage din tilbagevenden, når bare du underskriver kontrakten og modtager mærket, adelsmærket, der giver dig den fulde optagelse i det velsignelsesrige aljordiske Fællesskab.

 

Fucked hymne

 

Hjul ruller hjul 

   gennem brændende nætter

hårde nødder banker hvert skudhul

genfærd, grædende genfærd

sanser sult som ikke vil mættes.

Fucked hymne i et hårdt knaldet

hylster ryster

jeg vikler mig frelst

ud af alt der rækker ud.

Tornerosegrøden står med sin ske

slurken du drak er en statues hvide søjle

gaverne som blir ved at give

tornene omkring din flammeglorie.

Fucked hymne i et hårdt knaldet

hylster ryster

jeg vikler mig frelst

ud af alt der rækker ud.

Hårde nødder banker brændende nætter

hjul ruller hjul gennem hvert skudhul

genfærd, grædende genfærd

sanser sult som ikke kan mættes.

Fucked hymne i et hårdt knaldet

hylster ryster

jeg vikler mig frelst

ud af alt der rækker ud. 

 

Den tynde hvide dug

 

Måger vælder over Sargassohavets hvirvel

i en kreds af tændte kerter

gyldent farves afskedslyset

da sænkes gennem gammel vase

den tynde hvide dug

med dine ansigtstræk

masseres svanevinger

for et krakeleret pokerfjæs

Fenrishot i knækkede koder

gylper solen tiden og

vil folde vores dage sammen

i et lagenlys af kors.

 

Ind i ødemarken

 

Et skud frelser mig og døden synker

tårekyst hør kuvøserne blive skyldfri

når de snapper barndom 

                med et trylleslag

når de pumper valgslægtskaber

op til u cool morgengry.

Jeg skal sidde på den sorte hest

jeg skal ride ind i ødemarken

ødemarken

jeg skal sidde på den sorte hest

sorte hest.

Giv mig din tånegl til at fylde hele verden

gå og elsk dig selv, gør mig hudløs

ødemarken er det frække endemål

fra gråden stiger golfbolde som svaneæg.

Jeg skal sidde på den sorte hest

jeg skal ride ind i ødemarken

ødemarken

jeg skal sidde på den sorte hest

sorte hest.

Jeg skal sidde på den døde hest

jeg skal ride i det sorte land

sorte land

jeg skal sidde på den døde hest

døde hest.

Et skud frelser mig og døden synker

tårekyst hør kuvøserne blive skyldfri

når de snapper barndom 

                med et trylleslag

når de pumper valgslægtskaber

op til u cool morgengry.

Jeg skal sidde på den sorte hest

jeg skal ride ind i ødemarken

ødemarken

jeg skal sidde på den sorte hest

sorte hest.

Jeg skal sidde på den døde hest

jeg skal ride i det sorte land

sorte land

jeg skal sidde på den døde hest

døde hest.

Jeg skal sidde på den døde hest.

 

 

Færger

 

Skibsvrag, skibsvrag på havets bund

kisterne med guld

før søvnen lukker min mund

natten er en eventyrskat

jeg søger fortidens åndeløse suk

sørøveres sjæle

i hotellet hvor vi sover

kysser søvnen mig

tapeter gennemsyret

som skattekort.

Færger spørger dråberne om lov

lider lydens gæve færgetid

jeg hører søvnen

save fra sit ocean

delfiner gir mig alt jeg ønsker. 

Der drypper vand fra skibets køl

dråber hamrer pløkker

frelser mig fra havets rynker

rykker vingerne af salt

jeg søger fortidens åndeløse suk

skræller hver dråbe fri

døden synger blødt og roligt

på sit sidste vers

dyngvåd sæbes skroget ind

med skattekort.

Færger spørger dråberne om lov

lider lydens gæve færgetid

jeg hører søvnen

save fra sit ocean

delfiner gir mig alt jeg ønsker.

 

Bedrøvet lytter døden

 

Rå som en hulkende gråd

tømmer kufferten sig selv

øjet løber i vand

spørgsmål udelukkende spørgsmål

hudløs græder væven.

Og imens gråden ruller

prøver latteren at få et ord indført

nu vil jeg fame sige noget

lad vær med at dø

hudløs græder væven.

Bedrøvet lytter døden

bedrøvet lytter døden

øjet rinder

øjet løber

øjet drypper

hver eneste dag.

Står i køkkenet og fryser

syg, sindsygt syg

tæller alle mine skygger

og kufferten siger udtømt

hudløs græder væven.

Bedrøvet lytter døden

bedrøvet lytter døden

græd alt hvad du kan

øjet rinder

øjet løber

øjet drypper

hver eneste dag.

Og nu blir her sort

og nu blir her lyst

og nu blir her sort

og nu blir her lyst.

Bedrøvet lytter døden

græd alt hvad du kan

øjet rinder

øjet løber

øjet drypper

hver eneste dag.

 

Cirklens spejlvendte G-punkt

 

Hvis bare jeg kunne smugle lidt stilhed ind i digtet

så det hæst og udknaldet fødte poser af kusse

hvor jordrigets tunneler dvæler i ravløg

og særdeles sløve knoldfrugter hiver riverne

så mange svaner blev mundens pude

tusmørkets tusinde pyntede pytter

dingler i gløgggyvlens skrubtudsesol

hele hendes væsen er spejlvendt

boliger plyndret for valsetakten

snød jordskyernes fugtige em

fugle slog kolbøtter gennem din kuffert

gaven gned urplanter op til kirker

Rødhætte går med sin kurv mellem skovens træer

et rigtigt plantet kys skubber

munden fuld af håndens perler. 

 

Sveller

 

Den fulde fortælling driver værket

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

frydes hver gang

noget tyder fejlene som falder som skæl

fra din græsenkemand

jeg nyder rejsen

overvurderede fejl

rører og aer min død

alt synger røde syle

kigger ud af ruden

i ly herinde

drømmer varme dyder

jeg er en frø på asfalt

løsner gulvet

skråler berømmelse

sælger tæpper til udsolgte kærester

døden lyder fandeme allevegne

rører mig her

tyder den evige hvile

storkene styrter gennem hymner

alle mine nætter nyder jeg rejsen

under pelsen af øksehug

skråler fejlene

rører min død

alt synger fuglene frem

af dine skuldre

din smukke buksebag

alle mine nætter

skubbet tomme af månestråler

alt nyskåret og delt

du er en frø

dine våde læber

overvurderede fejl

tømt og forvaflet så forvaflet

overvurderede fejl

den fulde fortælling driver værket

alt synger røde syle

frydefulde spørgsmål

døden lyder fandeme allevegne

jeg nyder rejsen

tyder den evige hvile

den fulde fortælling driver værket

fanger alle mine nætter

frydefulde spørgsmål

betyder jeg tør

nyde rejsen

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

den fulde fortælling driver værket

tyder fejlene som falder som skæl

din græsenkemand

nyder rejsen

overvurderede fejl

rører og aer min død

alt synger røde syle

kigger ud af ruden

i ly herinde

drømmer varme dage

jeg er en frø på asfalt

løsner gulvet

skråler berømmelse

sælger tæpper til udsolgte kærester

døden lyder fandeme allevegne

rører mig her

tyder fejlene som falder som skæl

storkene styrter gennem hymner

alle mine nætter synger røde syle

under pelsen af øksehug

skråler alle fejlene

rører mig her

alt synger fuglene frem

af dine skuldre

din smukke buksebag

alle mine nætter

skubbet tomme af månestråler

alt nyskåret og delt

du er en frø

biologilokalets bortfløjne fugl

dine våde læber

overvurderede fejl

tømt og forvaflet så forvaflet

dine våde læber

den fulde fortælling driver værket

alt synger røde syle

frydes hver gang

døden lyder fandeme allevegne

jeg nyder rejsen

tyder fejlene som falder som skæl

den fulde fortælling driver værket

fanger alle mine nætter

frydefulde spørgsmål

betyder jeg tør

nyde rejsen

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

den fulde fortælling driver værket

tyder fejlene som falder som skæl

fra din græsenkemand

hud glat som falkens blik

overvurderede fejl

bunker af frøer går til under fælg efter fælg

alt synger røde syle

bunker af frøer med prinsesse stemmer

i ly herinde

bunker af blade over græsenkens ansigt

jeg er en frø

et greb i tasken gurgler og gurgler

skråler berømmelse

åh, den dråbe jeg ser

kravle ned ad ruden

jeg tørrer den med udsøgt nydelse

døden lyder fandeme allevegne

gennem tunnelens mørke dvæler

tørre dunderdrøn

tyder den evige hvile

rører gyset til fulde

den øde sidegade hvor det gror

alle mine nætter synger røde syle

hjælp fra møl kerterne kender

alt synger fuglene frem

af dine skuldre

jeg løfter gaven ud af sin æske

alle mine nætter

bundet ind

alt nyskåret og delt

helt nær fosser skyggerne

drejer fuglenes hvile

helt nær fosser overskårne halse

overvurderede fejl

helt nær fosser skrigene

alt synger røde syle

sale af xylofoner

døden lyder fandeme allevegne

tyder den evige hvile

fanger alle mine nætter

helt nær fosser overskårne halse

tyder den evige hvile

helt nær fosser skyggerne

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

helt nær fosser skrigene

tyder fejlene som falder som skæl

fra din græsenkemand

overvurderede fejl

grønne skove er mit fixpunkt

alt synger røde syle

vugger mig ind i tåge

i ly herinde

helt nær fosser skyggerne

jeg er en frø

helt nær fosser overskårne halse

skråler berømmelse

helt nær fosser skrigene

døden lyder fandeme allevegne

så mange overspringshandlinger

tyder den evige hvile

helt nær

alle mine nætter synger røde syle

helt nær

skråler fejlene

helt nær

synger fuglene frem

af dine skuldre

helt nær

alle mine nætter

helt nær

alt nyskåret og delt

drejer fuglenes kroppe

løfter gaven ud af sin æske

overvurderede fejl

jeg rører dem med nydelse

alt synger røde syle

helt nær fosser skyggerne

døden lyder fandeme allevegne

helt nær fosser overskårne halse

tyder den evige hvile

helt nær fosser skrigene

fanger alle mine nætter

overspringshandlinger i et net

tyder den evige hvile

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

tyder fejlene som falder som skæl

helt nær fosser skyggerne

overvurderede fejl

helt nær fosser overskårne halse

alt synger røde syle

helt nær fosser skrigene

i ly herinde

springer over igen

jeg er en frø

grønne skove er mit fixpunkt

skråler berømmelse

vugger mig ind i tåge

døden lyder fandeme allevegne

helt nær fosser skyggerne

tyder den evige hvile

helt nær fosser overskårne halse

alle mine nætter synger røde syle

helt nær fosser skrigene

jeg er en frø

springer over igen

alt synger fuglene frem

af dine skuldre

helt nær

alle mine nætter.

 

Sæbehove over himlens hvælv

 

Næseblod er gommens slæb

løftet tæller lysets fugle

folder farvervinger

ud af faners føleri.

Kirkekuplen er din kælkebakke

kældergøgens syge ord

skyer skiller sig i flokke

sæbehove over himlens hvælv

med Ligetiwrappet symfoni.

Sørgehoved finder rummet

strammes om de tusinde

tornadotårer

triller 

fra pukkelpuden

pinballsæbe vælder

ud i hestesko.

Poser plukker kroppens moderstjerner

spøgelsesgespenster tapper svaner

gyset rydder poserne for ravne

himlens film forlader sine fakler

i sit tusindeogen nats dementi. 

 

Sjælen vokser pels

 

Overvældes af dyner du har gennembanket

du farver dagen med sære toner

vil du lade mig forbløde imens du går din vej

når først du har givet våbnet vægt.

Moderskibe glider over vores hytte

og åbner taget med en himmelsk røst

når først du har tømt magasinet

daglejer natten nålesøen

du står skumfødt

imens djævlekager æder dagen.

Vil du lade mig forbløde og dø gammel nok

vil du lade mig forbløde og dø gammel nok

skriget forlader dig for at kravle tilbage i sin grotte.

Syng, syng læseryg

ulvene skrumper din snak

dyng mig til i gaver de syv dødssynder sælger

dyng mig til med små gryders manglende hanke

vil du lade mig forbløde og dø gammel nok

vil du lade mig forbløde og dø uden en tanke

dø syngende og valse, valse valse

for ikke at fryse tæer

valse, valse, valse

for ikke at fryse tæer.

Jeg forbløder for øjnene af dig

jeg forbløder for øjnene af dig

søerne fryser til bjerge

jeg forbløder for øjnene af dig

jeg forbløder for øjnene af dig

sjælen vokser pels

jeg forbløder for øjnene af dig

jeg forbløder for øjnene af dig

imens du langsomt ånder ud.

Sjælen vokser pels

sjælen vokser pels

sjælen vokser pels

sjælens vokser pels.

Det er koldt udenfor

de vindtørre bank

på min dør

som ingen andre hører

føles som øl fra et helt tømt glas

at nyde kulden krybende bemægtige sig alt

vil du lade mig forbløde imens du går din vej

vil du lade mig forbløde imens du går

skyggerne hvisker om våbnets vægt

det blege lys vil frelse de sidste dråber

lysende exitskilt jeg rækker hånden ud.

Valse, valse, valse

for ikke at fryse tæer

valse, valse, valse

for ikke at fryse tæer

tøv lidt endnu

jeg forbløder for øjnene af dig

jeg forbløder for øjnene af dig

sjælen vokser pels

jeg forbløder for øjnene af dig

imens du langsomt ånder ud.

Sjælen vokser 

sjælen vokser 

sjælen vokser 

sjælen vokser 

sjælen vokser 

sjælen vokser 

sjælen vokser 

sjælen vokser 

sjælen vokser pels. 

 

Alle bogstaver er optaget

 

Alle bogstaver er optaget

så den sidste gud slipper for at komme med

og hånden bliver 

siddende på den bortvandrende

kæreste som et tre-enigt 

spøgelsesoptog jeg lever inde 

i en samtidscyste

og er slet ikke født endnu

måske valgte jeg 

bare det forkerte århundrede

mit hjerte bliver ved at rulle baglæns

som en bølge, der aldrig når kysten.