Næseblod er gommens slæb
løftet tæller lysets fugle
folder farvervinger
ud af faners føleri.
Kirkekuplen er din kælkebakke
kældergøgens syge ord
skyer skiller sig i flokke
sæbehove over himlens hvælv
med Ligetiwrappet symfoni.
Sørgehoved finder rummet
strammes om de tusinde
tornadotårer
triller
fra pukkelpuden
pinballsæbe vælder
ud i hestesko.
Poser plukker kroppens moderstjerner
spøgelsesgespenster tapper svaner
gyset rydder poserne for ravne
himlens film forlader sine fakler
i sit tusindeogen nats dementi.
