:

Der blev ikke en stemme tilbage af det, der virkeligt skete. Kun bastarden var ægte. Bøjet over dét guld tog du imod vilddyrets åbne kæft. Alle stemmer efterlod du og kun en tynd tråd tilbage til du vidste, det var sket, alt var givet bort. Nu kunne de ikke længere nå dig, nu hvor du mødes af kontinentets dobbelte tyngde. Men det, der kom ud af dit eget liv, kan du ikke længere se. Du må glemme dét, der skete i bugten. Du må male det over. Og det eneste du har malet, er dit eget skrig i en slædehunds strube. Det eneste, der gælder, er dét glade gale brøl.