I det skarpe dagslys er det umuligt at se de små bevægelser. Det, der synes åbenlyst, er så åbenlyst, at det skriger til en himmel, fjorden ikke længere rummer. De små enlige prøveballoner er sat til vejrs med usynlige tråde fra usynlige hænder. De sorte hænder, der samler sig til én i sin venten på en kronprins til at ankomme og tage imod. Brølet fra den dunkle natlige udløsning af guld og hvidt krydser struben som en stormflod af mælketænder endnu ikke formede men lige så livskraftige som de træer, du sejlede til den anden verden med.
Saturday, 17 March 2018
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment