Kampen i sproget og kampen om sproget

"Danmarks islamofober opererer med præsic den samme tankefigur som vulgærmarxisterne i 70'erne" Sådan skriver Paul Smith i kronik i dagens Information. Og han påviser videre, at visse af datidens vulgærmarxister endog er identiske med nogle af nutidens islamofober. Og det er jo sådan set ret tankevækkende i sig selv. Men P.S. får også i sin belysning af det overordnede tema flettet noget ind om Aristoteles og hans påvisning af, at der i sprogets elementære logik ligger noget, der 'tvinger' samtalepartnere frem mellem ordene. Det fik mig med et til at indse, at det lige præcis er det, jeg pt arbejder med eller benytter mig af - i en samling jeg kalder Propagandamajoren fra Svans. Paul Smith skriver: " (...) sprogets polære (+-) og binære (= to-ledede (0/1) grundstruktur holder de betydningsgivende grundbetegnelser sammen. Det er modsætningerne (+-), der sætter betydningerne - ikke som adskilte størrelser i egen ret - men som forbundne par (0/1)." Det er der, jeg gerne har villet gå ind og undersøge propagandistiske udsagn, der jo netop kan synes at være den ene adskilte størrelse i et amputeret sprog; det interessante for mig er så, om det da er muligt at tilføje sproget sine amputerede lemmer igen, ikke så disse bare fremstår amputerede, men således at de tegner en ny helhed, den helhed propagandaen syntes at være faldet ud af.