Ko

 

Komælk er til kalve. Men sådan som mennesker har fremavlet kvæg-racer gennem århundreder, har en ko så meget mælk i sit yver, at kalvene skal die meget hyppigt, for at koen ikke lider. Hvis man helt holdt op med at malke den slags køer, vi har i dag, ville det, som sagerne er nu, være dyremishandling. Der ville skulle et målrettet arbejde til for at fører malkekoen tilbage til sit oprindelige stade. Og hvorfor skulle man gøre det?

Fordi der er en væsentlig anden egenskab ved koen, end at den giver mælk. Den laver en livs berigende gødning som gør jordens muld frugtbar.

Det er iøvrigt et smukt syn at se en flok hvide Charolais køer gå med deres kalve på en græsmark en vinternat ved juletid.

De døde børn hjælper englene med at redde jordkloden gennem sin fremskredne demens:

Sjælene fra de dødfødte bliver i jordens omkreds og fordriver vente 'tiden' med at hjælpe englene; de er særligt nyttige, fordi de bringer så meget uudfoldet livskraft med sig, kræfter som virker foryngende på vores gamle klode. Når menneskene altså græder helt berettiget over det, der skulle have været, men ikke blev, jubler englene over den meget givende håndsrækning de får - i deres helt bundne opgave.