Der er siden 1990 konstateret 19 forskellige genotyper af mæslingevira. Kun den ene af disse er den man vaccinere for. Og i ingen af de smittetilfælde, der pt har været offentliggjort, er den iblandt. Udover at vaccinen kun fremmer antistoffer i en kortere årrække og IKKE giver immunitet, så kan en af årsagerne til, at der også ses tilfælde af smittede og samtidig i forvejen vaccinerede personer, måske netop være, at der, nøjagtig som i en miniature af influenza-virus, findes en bred vifte af genotyper i omløb.
Det skal så siges fra et dansk perspektiv, at der er mere end ti gange så mange smittetilfælde i forhold til befolkningspopulation i resten af Europa - end der er i Danmark. Og hvis man inddrager resten af verden vil dette forholdsmæssige tal sikkert være endnu større.
De 19 omtalte genotyper (der er 24 i alt) benævnes med bogstaver og tal som følger: A*, B2, B3, C1, C2, D2, D3, D4, D5, D6, D7, D8, D9, D10, D11, G2, G3, H1, H2
Hvor A* er den i den aktuelle vaccine forekommende.
