::::::::::::::

Violinen som et hjerte

taget op af sin kiste

kisten som en gave

før bal

den fælles grav
det brev
der venter på dig

selv vinden
kender dit ansigt.

:::::::::::::

Nogle gange ved jeg ikke engang

hvor meget jeg savner dig

men jeg genkender regnen i mit sind

som en onsdag i Berlin før murens fald.

::::::::::::

Et lille lys på et hospital

hånden er så stille som du holder

halvvejs skygge af sig selv.

:::::::::::

Alle veje fører til Rema

du fandt bunden af solens flaske

med syvmilestøvler gik du en anden mands hund.

::::::::::

Søvn kender alle verdenshjørner

fødder og hoved med foldede hænder

kors fæster ingen før vand synker ørkesløst ned.

:::::::::

I et kort glimt står alle døre åbne

munden er glad for sit tal

alle de pindsvin asfalten kysser sørger over din bestingede isse.

::::::::

Deres øjne tungt i hælene

dyner fyldt med ankelsuppe

den anholdte hånds pyramidesprække.

:::::::

Ugleskrig er dit ønskeprojektil

jeg så en gåde gå

forvent noget ekstra fra den åbne efterskrift.

::::::

Alting blødende på alle kanaler

grundplanet køligere end rør de lagde ud

forkerte beskeder om hemlige kontakter synlige for enhver. 

:::::

Orkankvinden åbner slusen

syskrin fulde af lerduer

slynget som høresnegle gennem mørket.

::::

Hånden tegner 

sin egen skygge

og kalder den paradisisk gødning.

:::

En velgørende afgrund af ild

beder for sine sønner 

begrav jeres vaner  under et dansende fyr.

::

Du føler dig måske en smule døv

holder døren på klem

for skriget var en bullen finger.

:

Hun kan bedre lide ham

sådan som han var

før hun fik lavet ham om.