:::::

 

 

 

Aftenen skriver sig selv et brev:

hvordan er jeg havnet her

efter så mange lykkedage

hvordan er jeg opstået

i tørke og blomsterflor

på kanten af en mikroskopisk dråbe.

  

Aftenen skriver sig selv et brev

spoler dagen tilbage i sin kokon

for jeg er den konvolut

solen går ned i.

 

Aftenen skriver sig selv

i blankt og rent ophør

det der driver lungerne videre

sidder indeni altings polaritet.

 

Aftenen fylder lungerne

lige til, den tidligt morgen

kan ånde lettet op.

 

Aftenen skriver sig selv et brev

og viser det til stjernerne

på vejen hjem.

Aftenen skriver sig selv.