Spans reküül

 

Pönke rükelep

penepok plakeg

dokmat naple vrinsk

pellerük raple rük

gekalpe geklappen hopenep

kalekap knappes kenepok

chombi furenfært

flaumæl fobli

spans reküül sopanke

hopenek salpe halwie

tükepelz tekplak tüü.

  

Flammehund

 

Verden ruller imens den tømmer sig selv

for klaverprogrammer

tæerne begynder at dele sig

og lyser umuligt som pindsvin i snevejr

dér står flammehunden

i kastanjens samtalefakkel

omgivet af violer

og kælvende døgn

dalens lysende skikkelse

hælder mælk fra svanernes vinger

tusinde sanser skælver

i tusmørkets glød

imens en galgefugl

bringer flaget helt til tops. 

 

Evolutionen er så spændt og saftig

 

Fløjlsgazeller lyser op i mørket

poser løfter sig i svaner

op over egeløvets krone

cellefødsler i det tyste.

Papirssoveposer 

over de tusinde

tentakkelgæller

i dit ansigt.

Jeg løfter din tomat-BH

evolutionen er så spændt og saftig

kirker skubbet ud af kirker

som fuglelava.

Sønneført igennem tåger

gådekirker kun for fugle

bønner tegnet med en sirlig fjer.

Et net af kys over dine øjne.

 

Mindernes skrøbelige håndgribelighed

 

Lysene tændes

og stemmen kysser dig

lysene tænder en flod

i tågede omrids af kirke

og kakaofoldede ål

i mindernes skrøbelige håndgribelighed.

Jeg indsamler dit støv

fanger din duft

går i din silkebløde kimono

gennem havens våde blomster

og den første nedfaldsfrugt.

Nogle gange føler jeg

mig klædt på til noget andet

noget filtret ind

i farvede poser med blæk

noget filtret og tvundet

papirtynde ansigter

lysende om tændte kerter

i mindernes skrøbelige håndgribelighed.

Jeg indsamler dit støv

fanger din duft

går i din silkebløde kimono

gennem havens våde blomster

og den første nedfaldsfrugt.

 

:::

 

Japansk pileurt

står i sumpens grønne dynd

i bambusbugten.

 

Forlis

 

Jeg tænker sjældent på at slippe kontrol

eller på at løsne hængslerne

så døren falder ud

men du må gerne

drive rundt som du har lyst

der er huller nok i universet

hvor du kan stå helt stille

og slippe verden af syne

du er helt bestemt

velkommen til

at skære hovedet af alle søm

jeg har elastik nok

til at du kan lade dig falde

men det er ikke mit ansvar

hvor du lander

selvom det helt sikkert

vil smerte mig

at samle dine vragdele op.

 

Kinesiologi 2

 

Du må aldrig få nogens hud

til at slippe dine negle

løse måner vil svinge

som knipler fra gulvet

og du vil kravle

på alle fire

du må aldrig

lystre dit skrig

eller lade tungen hænge

som en vissen oksehale.

Du må aldrig dele dit køn

du må aldrig hade

når hun trykker din arm

i bund;

du må hvæsse dine negle

og flå buketter af hendes kød

sådan er du min brud

midt i elselskabets skov.

 

Bryllupsreprice

 

Jeg havde vundet dig tilbage.

Du er havnet hvor du fortjener

at være

i gadens sidste hus.

Det var skæbnens ironi

sådan som dagene gik

jeg gav dig gaver

som bølgeskvulp

du var helt opfyldt.

I nat vil du aldrig mere

klones

du vil være den krop

jeg løfter dig

fuldt møbleret

ind i mørket

med.

 

Kinesiologi 1

Han tier:

Klæd dig sort

skræl sekunderne af - 

mine fødder suger dig 

tom for indmad.

Hør kroppens påklædte knitren

sy kraniet sammen

hør de små trip.

Gule konvolutter

omslutter hans

hænder.

Hør hende gå dinglende

over gulvet

på tåspidser

og ud.

Hør hende blive opfyldt

af hidtil ukendte

organer.

Græd kun for de levende

imellem skovens liljer

græd kun for de levende

i orkideskovens lys.

 

Vidjekurv

 

Nåleskoven inspiceres i en slynge

høje nælder og humle rækker ud

udslynges fra skoven

hvor en svane pludselig

siger Konge.

Skygge -

lyset vippet af skygge

og snydt for sit bogstav.

Løvhavet

bag grangrænsen

alle spor

vælder frem

som små korsfæstelser.

Nåleskoven, nåleskoven

parasol- og rabarberhatte

i febervildelse

bragt hjem.

 

Position

Står udenfor de store huse

midt i en flodmunding

og ved ikke længere

hvad der skete

nej, hvad der ikke skete

ligger under mit vinterhjulscrash

som en ål under cirklerne

jeg kunne have givet

en svag drejning

men holder fast

i den meningsløse kendsgerning

som om det var min sovepude.

Står sådan længe helt forstenet

foran alle de store huse

lægger mig langt om længe

ud mellem de tavse molepæle.

Derude kommer noget

meget bekendt mig i møde

og det er i begyndelsen

helt småt

det står nederst på en kontrakt

som jeg ikke kan tyde

ja, men nu 

kommer det nærmere

og nu kan jeg se det.

Det er ikke en række udråbstegn

det står helt stift 

uden retning

og der er noget

der bevæger sig derinde

det er ikke noget

spørgsmål

om skygge

fra et hvilket som helst hus

det står helt modsat

af en hvilken som helst retning.

Det er ikke et spørgsmål

om hvad jeg vil

ja, hvad jeg vil

eller ikke vil

det suser mellem husene

og enhver position

er den mest gunstige

lige nu.

  

Ansigt genkendt som genskær

 

Bjæf, din sniffer, sæden

har mæslinger i dag

vel pyntet 

sidder du der

i din ulvesnude

og råhyler

som en gæsteforelæser

skråthullet

sætter alt det vrøvl

jeg har fulgtes med

i årevis

sådan her

døve læs

kan stemmerne

og jeg

kan syv økser 

bjæffe

og jeg kan

være din første fejl.

Vi løber nøgne som vrøvlevers

og lyset

plukker vores kys

i røllikekviste.

Du er selv

ude om det

grænsen er gråmåne

dine gode råd er gråmåne

dit ansigt er gråmåne.

Alarmerne 

er jordens akse

alarmerne

i paradisets have

er helvedessalmealarmerne

i dit ansigts skær.

 

Bed om vasen

Bed om vasen

der hiver efter vejret

sov hele dagen

eller gør slet ingenting.

Mørk om dagen

forklædt i nat.

Guds rene vase

ånder kærlighed

sov hele dagen

til smerten får ende.

Mørk om dagen

forklædt i nat.

Bed om vasen

der hiver efter vejret

Guds rene vase

ånder kærlighed.

Mørk om dagen

forklædt i nat.

  

Hundevagt

 

Kenda isen jen G R nummer et

 

Bægföf shömgül

mök pidfel förv

dåfgül vüpfüf

nükpel rünböl

nög fåwo nukko gröf.

Mök förv pidfel

gröf nükpel rünböl

vüpfüf dåfgül

bægfüf nög fåwö

bægföf shömgül

nukko töffæl

ölükker whüzzöf schup.






 

Læs

 

Lige midt i bogen, lige midt i livet, fx denne bog:

Forvandl vores mel til heste, lad dem vokse vildt i vores maver, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber!

 

Foraskningens potentiserede hvirvler følger vandets strømme ind i ildens natur

 

Modsætningens parafrasering af det velkendte og anerkendte driver maniens burleske rytteri frem som netop en modsætning til formalvor, forstandsfornuft og selvbevidsthed - dog medbringende sig en skyggehale af gentagelser og repetition, fordi modsætningen til disse netop er manien (i sig) selv. Således gen- og generkendt tager den som i et kompromis med sin metode og som en samtidig indfattet del af den - det med fra den gamle verden, som er den egne uspejlede og uspolerede rytmes natur. 

Den rest, der således måtte være af de før så anerkendte, genopstår hermed formalet, fortyndet, men med sin iboende rytmes natur - ikke bare som et ekko - men som en på sin vis intakt motor med nu blot endnu mere blodindsmurte og autonome stempelhove.

 

Når en sky får bukser på, er den gået gennem et digt og digtet har givet skyen merværdi. Digtet er skyens nulpunkt.

 

Det værdiløse er ikke uden betydning. At gå gennem et nulpunkt er livets forudsætning. Det værdiløse findes ikke. Men det, der ikke findes, er ikke værdiløst. Det, der findes, findes også, når det ikke længere findes. Og før det fandtes, fandtes det også. Det værdiløse giver værdi værdi. Des mere det værdiløse får forbindelse til værdi, des mere øges værdien og viser på hvilken måde, det værdiløse får og dermed har værdi. Det er farverne, der giver spektrets farveløse udgangspunkt merværdi. Det værdiløses latente evne til formueforøgelse bestemmes af omgivelsernes villighed til værdiløs interaktion.

 

Mirk rumlo kelrak tenlatva

 

 

Lommelygte