Thursday, 21 August 2025

Her ligger jeg og er tilværelse

 


Her ligger jeg og er tilværelse

råhygge sømmet fast til tårnværelsets ånde

lys vil die, lys vil rawplugse vindue

sjælen lever i tåger

faner falder direkte ned i smeltedigelen 

rågekoloni løfter et ton fadøl gennem gæller

lave mål støder flod af stråling

og tager sine lommeopkald til nåde

du er Hiroshimabomben som aldrig faldt

de væskende sår falder som kirker

gennem nåleskovenes et-tals-klub

en anden verdens konge tømmer toner

afgnavede kæber bliver rygsøjle

så hør dog Altet suge

hele rodebutikken op

i Universets klodevask. 






 


No comments: