Denne plade er ikke en nummerplade men en plade, der laver numre med dig. Numrene er tal eller bogstaver, som du kan have et vågent eller sovende forhold til. Denne plade er næppe andet end forsøg på kontrakt. En plade, der kører i ring og i rille og laver numre med dig. En knude bundet om din identitet, som også er en kontrakt, som du kan have et vågent eller sovende forhold til. Efterretningsvæsenet ser helst, at dit forhold er sovende - til nøds drømmende. Ikke at du ikke må have en hukommelse; den skal blot kun huske den orden, som den kontrakt, som de mener er den gyldige, dikterer. Men vågner du op med en hjemmelavet kontrakt, så er det det samme som at sige, at du er bevæbnet og at du er parat.

No comments:
Post a Comment