Steffen Fuglehjerte arbejdede som frivillig i en U-landsbutik. Han var medlem af partiet allerede fra før, han blev født; og da hans forældre senere døde, havde han ikke et eneste sekund tænkt på at melde sig ud. Han hed Fuglehjerte for det, at når man så igennem ham, kunne man se, himlen havde en letmetalshjelm på. Men den himmel man kunne se, når man så igennem Steffen, var en anden, end den man kunne se, på den tid da han blev født. Men hans forældre havde været forudseende og vidste, hvad der ville komme. De vidste, at med tiden ville man kunne komme til at se himlen med letmetalshjelm på, når man så igennem Steffen Fuglehjerte. Alle så det sådan, når de kom i hans butik; men om natten lå han arm i arm med sit parti og sang fiskenes godnatsang; og heldigvis nåede han altid at falde i søvn, inden han havde fået gabt sin kæbe helt af led. Man kan roligt sige, at partiet var den hval, Steffen hver nat tog sin tilflugt til. I partiet fandt Steffen Fuglehjerte sig helt forgabt. Og når han tænkte på sit livslange medlemsskab, så åbnede hans mund sig op og i, som var han en fisk. Ikke nogen bestemt slags fisk - bare en fisk. Steffen Fulgehjertes jeg og partiet var til sammen intet andet end én stor gigantisk fisk, der åbner munden op og i uden at sige noget som helst.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment