Armen, det er jo fordi, at der er to H.C. Andersener: Den
ene var søn af en skomager - den anden af selveste kongen. Og
det må jo så være sidst nævnte Andersen, som gemmer sig i Kongens Have.
Der er faktisk mennesker rundt om i verden, som lærer sig
dansk, blot for at kunne læse Søren Kierkegaard på original sproget.
De var store på hvert deres område; det ville ikke være helt
retfærdigt at sammenligne eventyrdigtning og rejseskildring med rendyrket
filosofi. For skal man anlægge et litterært, et psykologisk eller et filosofisk
syn på sagen. Der er bevidsthedsniveauer til forskel, og dog taler de hver især
måske om akkurat det samme, den ene fra et forstands-sjæle-perspektiv, den
anden fra et krystalklart bevidstheds-perspektiv.
Søren Kierkegaard skrev
foruden teologiske, psykologiske og filosofiske skrifter faktisk også
skønlitteratur.
H.C. Andersens eventyr er det man benævner 'kunst-eventyr',
så faktisk har han ikke i samme udstrækning som man ser det med Brd. Grimm, og
Evald Tang Kristensen 'bare' videregivet folkesagn, legender og myter. Men han
har naturligvis ladet sig inspirere også af hvad han hørte af fortællinger
rundt omkring; men det helt særegne for ham er hans evne til at give 'ting'
stemme og væsen, og det har han gjort helt ud af sin egen imagination. Men også
de steder H.C. Andersen besøger på sine rejser, og især de steder han ofte
vender tilbage til - inspirerer ham direkte til fortællinger. Et eksempel på en
sådan "stedbundet" fortælling er 'Ib og lille Christine'. Og et
eksempel på både 'tings-besjæling' og 'steds-inspiration' er 'Laserne'.
Men hvorfor ikke også snart få nogle statuer op, der hylder
fremtidens store skribenter!
Statuens titel skal mejsles i fremtidssikret ædelmetal:
FREMTIDENS STORE SKRIBENT, slet og ret. I sagens natur skal statuen ikke ligne
noget, vi nogensinde før har set:
No comments:
Post a Comment