Sunday, 31 May 2015
Saturday, 30 May 2015
:::
DEMOKRAEN
DEMOKRATO
DEMOKRATRE
DEMOKRAFIRE
DEMOKRAFEM
DEMOKRASEKS
DEMOKRASYV
DEMOKRAOTTE
DEMOKRANI
DEMOKRATI
DEMOKRAELVE
DEMOKRATOLV
DEMOKRATRETTEN
DEMOKRAFJORTEN
DEMOKRAFEMTEN
DEMOKRASEKSTEN
DEMOKRASYTTEN
DEMOKRAATTEN
DEMOKRANITTEN
DEMOKRATYVE.
Monday, 25 May 2015
Sunday, 24 May 2015
MOLS
Med en nationalpark i næsen
ridder jeg på humlebillen
vipper enden op ad
som en gribeklo
protesten falder prompte
med sit næsedryp
Mols Bjerge er en korkprop
skåret af min navlesnor
Stabel Høje vrinsker villigt
under silikone graves anti-mål
kæmpe-hvepsen åd
papir-landskabets tid
kyklophealing opformerer brøken
kuben er en honningmumies kys
siloer til at rumme stilhed
som et bælte
rundt om lådne markers brøl.
Saturday, 23 May 2015
Friday, 22 May 2015
Wednesday, 20 May 2015
Gurkemejedyrkning & gurkemejemælk:
Sådan kan du dyrke gurkemeje i din stue: Du skal bare give
de potter, som du har lagt gurkemeje-rødder i, så meget vand, at jorden (bedst
med en del sandblandet materiale) holdes fugtig. Det kan tage noget tid, før de
friske knolde skyder. De stykker, du bruger, skal være friske og saftspændte, og
du skal kunne se knopper på siderne af rødderne (rødlige, gullige eller
grønlige aftegninger kan af og til ses i de små buler, som knopperne udgør).
Når de bryder gennem jordlaget, så sørg for at planterne altid står i skygge -
aldrig fuld sol. Når bladene har nået en højde på hen mod en halv meter, og de
nogen tid har stået ligesom visne i bladspidserne, så kan du høste potten, og
fortsætte processen ved at tage nogle af rodstykkerne fra og lægge tilbage i
potten med noget frisk sandblandet muld. Held og lykke.
Den gurkemejemælk, jeg drikker,
består af to dele ingefær, en del gurkemeje en lille smule fennikelfrø
og endnu mindre lakridsrod kogt en halv time i halvanden liter vand. Så
tilsætter jeg saften fra en citron, en knivspids urtesalt og en teskefuld
honning.
Jeg drikker den på fastende hjerte, kommer en teskefuld hampefrøolie i og rører meget
meget godt rundt for at olien fordeler sig så nogenlunde. Hampefrøolie smager
faktisk helt okay, så jeg bruger det også i pesto sammen med olivenolie.
En anden opskrift, jeg har fået, går sådan her:
1 teske gurkemeje, 1/4 teske af : kardemomme, ingefær, kanel, og peber. Samt 1/4
teske kokosolie. Sød med lidt honning eller rørsukker. Det er til en kop med
mælk. ( komælk, soya, ris eller kokosmælk).
Etiketter:
gurkemeje,
gurkemejedyrkning,
gurkemejemælk,
hampefrøolie,
ingefær,
pesto
Sunday, 17 May 2015
#
Hvis forfatteren grundet kritik føler sig såret på selvfølelsen
, kan det jo enten skyldes, at vedkommende er lidt for nærtagende – eller det
kan også skyldes, at kritikken er lidt for perfid – at kritikeren går efter
manden i stedet for bolden. Jeg vil mene, at hvis en kritiker med god
samvittighed skal kunne trække på skulderen af, at hans kritik har såret en
andens selvfølelse, så skal hans kritik også have haft fokus på værket frem for
på en tilsvining af personen.
Men som forfatter kan man jo også blive ramt på andet end
selvfølelsen. Og man kan også som almen læser af anmeldelser opleve ærgrelser
over en kritikers behandling af et givent værk. Fx finder jeg det ærgerligt ,
når et værk dømmes ude alene grundet sin genre. Da mener jeg, at man som anmelder
burde have meldt pas og have ladet en anmelder - med forståelse og måske endda
begejstring for den givne genre - komme til.
Det handler om, at fx krimi-hadere anmelder krimier - eller
inden for malerkunsten, når Leo Tandrup, der grundlæggende mener, at et maleri,
for at have en kulturbærende betydning, bør være figurativt, anmelder abstrakte
malerier. Af sådan nogle anmeldelser får jeg jo mere at vide, om den
verdensanskuelse anmelderen har, end jeg får at vide om værket i sig selv. Er
man i forvejen enig med én af denne slags anmeldere, så får man den gevinst, at
'her er noget lort, jeg slipper for at forholde mig til eller bruge tid på'.
Men er man i forvejen principielt enig med den anskuelse én sådan anmelder har
og alligevel med forhåndskendskab på trods af dette synes om værket, så står
man i et frugtbart dilemma, hvor skråsikkerheden måske synes at fordampe, og
man står med en ærgrelse over, hvorfor pokker en anmelder ikke bare kan opleve
værket i stedet for sine egne principper. Og endelig - véd man på forhånd, at
man ikke deler en sådan anmelders anskuelser, så må der for søren kun være rent
professions årsager til overhovedet at læse sådan en anmeldelse til ende, sådan
er det ihvertfald for mig, at det er begejstringen, jeg søger at med-opleve,
ikke den på forhånd givne skuffelse eller principielle afvisning.
Etiketter:
anmeldelser,
anmelderi,
figurativ,
fordomme,
genre,
kritik,
læseren,
læseroplevelse,
non-figurativ,
selvfølelse,
tilsvining,
verdensanskuelse
Friday, 15 May 2015
:::
Læg frøken Klematis
på den ene vægtskål
og
Kapriefoliekyklopen
på den anden,
så har du med ét nu
bragt ligevægt
mellem
krystalklart
fremtidsminde
og vemodig
elskovs
tyngde:
tyngde:
:::
Det meddeles hermed fra den dybeste førerbunker
at Gas-Camre kun har ganske få skud
tilbage i bøssen:
Breaking news:
Det Brune Daggru ankommer til Folkemødets Pruttekoncert på Bornholm: Det Brune Daggru inviterer indenfor til Warszaw revisted: filmen har præmiere til Fjolsemødet, staring among the audience : the Underground Farting Fanclub!
Etiketter:
Det Brune Daggru,
Fjolsemødet,
Folkemødet,
pruttekoncert,
UFF,
Underground Farting Fanclub
:
Tankens fugl stikker skriget tilbage i halsen på fredens professor-FREMSTORMENDE TYR og glemmer alt om Indsovning:
Thursday, 14 May 2015
*^*
Med Kraftwerk blev hjertet
en grøn og metalglinsende robot
i rasende rotation om et euforisk
intet.
Tuesday, 12 May 2015
'
Tyttebærblade er langt stivere og planten er mere krybende, og blomsterne er mere hvide. I tyttebærskoven ville bunddækket være mere mørke grønt end i blåbærskoven, men ikke sjældent vokser planterne lige godt side om side. Både tyttebærblade og blåbærblade kan anvendes til te. Tyttebærbladene kunne godt kaldes nordens te-blade, og tyttebærplanten for nordens te-busk. Planten indeholder mere garvesyre end blåbærplanten, der har en mildere smag og effekt; begge virker godt på fordøjelsesapparatet. Tyttebær blade og bær specielt god for urinvejene.
Blåbærplanten er vel højest at regne for lav buskvækst.
I samme boldgade findes også sortebær og mosebølle, som bærer bær omkring samme tid som blåbærplanterne. Hvor der vokser mosebølle, vokser der også ofte porse, og ummm siger jeg bare - to lækkerbidskerne i samme rait.
Sortebær findes på en lavt voksende lyngagtig plante - især på heden. Aroniabær vokser på Aronia træet. Forvirringen kan skyldes at nogle planteskoler, da aroniatræet blev introduceret i planteskole-regi, benævnte træerne 'Sortrøn'. Men træet har intet med rønne-familien at gøre. Aroniabær kaldes også af nogle for surbær.
Et andet bærtræ med mindre bær end aroniabær er bærmispel, som har en mandellignende smag ... hvis du koger aroniabær og bærmispel til grød, så kom med fordel mildere frugter i, da det ellers bliver en meget koncentreret smag som fylder mundhulen så ekstremt, at en mundfuld rækker dagen ud.
Jeg har aldrig fået allergiske reaktioner fra hverken bjørneklo eller pastinak.
For omkring to uger siden plukkede jeg med de bare hænder to buketter kvan i høj solskin, og havde ingen som helst mén derved, siger det bare.Vel ingen i min familie får allergiske reaktioner ved omgang med kvan, og planten har gennem århundrede været dyrket i kvangårde og anvendt i husholdningen i Norden - - - faktisk er det første gang, jeg hører, at den skal kunne give allergiske reaktioner. Men vi er jo helt forskellige indrettede. Der findes også natsværmerlaver, fx Brun Bjørnespinder, som for mit vedkommende giver ret irriterende udslet. ... og det samme gælder jo for mange menneskers vedkommende omkring insekt stik og insektbid. Men det fører jo ikke pr automatik til, at vi så beslutter os for at alle stikkende insekter skal udryddes. Sådan som nogle taler om at Bjørnekloen skal bekæmpes med alle midler. Bjørneklo, stikkende insekter, edderkopper, kvan, hybenrose, hugorme, bjørnespinder er alle natur-elementer, som alle kan finde anvendelse til helbredelses-formål.
Tjo, hvornår er en art invasiv. I min barndom var der områder med bjørneklo, jeg husker især ét, hvor vi legede ofte under planterne; i flere årtier så vi ingen eksplosiv spredning af disse planter udover det områder, de allerede huserede i.
Rynket rose ... fandtes allerede da Michael og Anna Anker malede deres smukke skagenbilleder ...jeg synes ærlig talt den klæder landskabet, den holder på sandet, giver næring til fugle og mennesker og pindsvin, humlebier, bifluer og bier.
Hvis de tidligere nævnte planter kun må vokse i kontrollerede sammenhænge, vil det temmelig sikkert betyde, at kun medicinalfirmaer vil kunne indhente tilladelser til det. Og lægmand må enten gøre noget ulovligt eller afskære sig fra denne tilgang.
Iberisk skovsnegl er dog lige som vandremuslingen en fauna-art som først er kommet til i nyere tid, og begge har en drastisk virkning, hvor de kommer frem.
Argh, ved nærmere eftertanke, HAR jeg vist ved enkelte lejligheder fået lettere irriteret hud efter at have ryddet et pastinak-stykke, men det fortog sig snart igen, men det havde jeg jo allerede glemt.
Men det er jo de blomstrende pastinakplanter som jeg sidste år fik hudreaktioner på; imens de overvintrende - endnu ikke blomstrende - planter, som jeg håndterer her i foråret absolut ingen hudreaktioner giver.
Pastinak gror i vild natur ofte langs veje. I England findes de på lange strækninger langs landevejene. De forekommer også her lige sådan i mindre målestok.
Men det er jo de blomstrende pastinakplanter som jeg sidste år fik hudreaktioner på; imens de overvintrende - endnu ikke blomstrende - planter, som jeg håndterer her i foråret absolut ingen hudreaktioner giver.
Pastinak gror i vild natur ofte langs veje. I England findes de på lange strækninger langs landevejene. De forekommer også her lige sådan i mindre målestok.
Gifttyde vokser i sumpede områder, roden er mere knoldformet, plump og med sådan nogle regelmæssige formationer på, der bringer tanken hen på lotusrod eller lignende, den har altså ikke samme spidst-pælformede rod som pastinakken, og dens blade er mørkere grønne med ligesom ansats til en lille hvid prik i bladspidserne.
Men når du er nybegynder, så hold dig fra at indtage vilde skærmplanter.
Duften af kørvel løv, løvstikke (både rod og blade), kommen frø, dild (både blade og frø), spansk kørvel (sødskærm) (både blade og frø) er dog endda meget karakteristiske og synes jeg - ikke til at forveksle med nogen andre planter..Pastinak får iøvrigt gule blomsterstande, på en høj opretstående forholdsvis tyk stængel: og er det lige gået op for mig - det må være den blomstrende plante, som kan give allergiske reaktioner. Jeg har set dyr, der spiser bladene - også fra den blomstrende plante. Selv har jeg aldrig spist andet end den dyrkede rod.
Men farlighed er jo et relativt begreb. Sammenstød med en bil i fart er også farlig, men der er nok flere der dør af sammenstødet med biler end med bjørneklo. Måske var det en idé at få alle biler udryddet.
Ja, og hvis der så ikke blev avlet 20-30 millioner slagtesvin hvert år, så ville vi være ved at være der, hvor luften blev noget renere, måske kunne man så endda blive fri for at bruge al den algefjerner:
Etiketter:
flora,
giftplanter,
plantelære,
spiselige planter og bær,
urtekundskab
Sunday, 10 May 2015
Friday, 8 May 2015
Wednesday, 6 May 2015
Monday, 4 May 2015
Saturday, 2 May 2015
:::::::
Dr. Andrew Moulden:
Tolerance lost (1a)
Tolerance lost (1b)
Tolerance lost (1c)
Tolerance lost (1d)
Tolerance lost (1e)
Tolerance lost (1f)
Tolerance lost (1g)
Tolerance lost (1h)
Tolerance lost (1i)
Tolerance lost (1j)
Tolerance lost (1k)
Tolerance lost (1l)
Tolerance lost (1m)
Tolerance lost (1n)
Tolerance lost (1o)
Tolerance lost (1p)
Tolerance lost (2)
Tolerance lost (3)
Tolerance lost (4)
Tolerance lost (5)
Tolerance lost (6)
Tolerance lost (7)
Tolerance lost (8)
Tolerance lost (9)
Tolerance lost (10)
Tolerance lost (11)
Tolerance lost (12)
Tolerance lost (13)
Tolerance lost (14)
Tolerance lost (15)
Tolerance lost (16)
Tolerance lost (17)
Tolerance lost (18)
Tolerance lost (19)
Tolerance lost (20)
Tolerance lost (21)
Etiketter:
Dr. Andrew Moulden,
Tolerance lost,
vaccination,
vaccinationsskader
Friday, 1 May 2015
Subscribe to:
Posts (Atom)