Særlove og sære love:

Nå, men det er jo bare Venstres allerede foreslåede politik om at begrænse indvandring fra visse dele af verden. Men det er jo på ingen måde realistisk for os som 'isoleret' nation så længe vi stadig er del af alle de internationale konventioner og forbund, som vi har tilsluttet os. 


(En anden ting er, at det at være ''stærkt religiøs'' er noget såkaldt, religiøsitet er et personligt forhold, og kan ikke måles i grader, med mindre da, man mener at have en guds tommestok i baglommen).


Men der er jo allerede særregler, der sætter grænser for ytringsfriheden: paragraf 136. Heraf fremgår det, at dén, der »offentligt billiger« handlinger, der er omfattet af terrorlovgivningen, straffes med bøde eller fængsel indtil to år.


Åh, ja, særlove, hvor er det lige vi har hørt det før. Nej, selvfølgelig skal alle være lige for loven. Og et menneskes religiøse habitus er ikke noget, man kan måle på. Frihed for Loke såvel som Thor.


En nations totalitære stade fortæller intet om det enkelte menneskes grad af religiøsitet. Ligesom det, vi opfatter som et sekulært styre, heller ikke fortæller noget om graden af det enkelte menneskes religiøsitet. Det mest religiøse menneske målt på graden af kristne dyder ført ud i daglig handling, praksis og væremåde, som jeg har mødt, var erklæret ateist.


Jeg opfatter det at være underlagt en totalitær tankegang og styreform, som et negativt udtryk for den i det enkelte menneske iboende religiøsitet. Ligesom jeg er af den overbevisning, at de såkaldte 'hellige skrifter' er totalitære forvanskninger af en oprindelig spiritualitet. At så mange oprør i Mellemøsten og Afrika oftest ender op i enten kaos eller totalitære styreformer, beror rigtig nok, som jeg ser det, på at bevidsthedsniveauet endnu ikke er tilstrækkeligt til stede. Men oprørene i sig selv peger på, at kimen findes. I Teheran f.eks. har der til alle tider været en stor gruppe intellektuelle. At store dele af en befolkningsgruppe ønsker, at statens love bør indrettes i overensstemmelse med de såkaldt hellige skrifters bud, fortæller ikke noget om disse menneskers frie spiritualitet; til gengæld fortæller det noget,om, hvor meget de endnu har brug for udvendige regelsæt for at kunne afstive eller erstatte den endnu alt for lidt udviklede moralske fantasi.