På bagsiden er den mønt jo en papirmåne

At udsondre en sådan godhed, der gør, at substansen får nærende substans, det er det, det drejer sig om, at kunne lade moderenergien gå ret igennem. Se hvor de dier af din godhed. Og se hvor lidt næring de finder i den substans, godheden ikke samtidigt udsondres i og over.

T66

• 
  

  
  

  Brilleslangerne ligger swastikasammenrullede i oversete gaver/frosten tegner spindelvæv af tavler ind mellem de uldne bukser nisserne tog på som huer//det kunne godt være en pistol af en sporvogn/men det passer/whiskyen ælder langsommere år for år/din cigar har antændt/de piger/du siger/tog de hvide brus/som en omkreds af neonblå/op i røg og spæk.

Facebookkvæg:

Ved du mon om samlingen er sluppet ud? Okia, går det ellers godt. P kvaler? Bliver du så stum og hemmelig? Det kan jeg godt forstå. Beskytte dig og dit selv; den halve klode venter med muligheder. Det, du ser som noget dyrbart, er noget dyrbart i sig selv i dig selv. Vi har så meget plads! En dag nærmere nærmest proppet med fylde. Ja for pokker - dynamiske diskussioner, der rykker og hyggehejsa fipskæg i overført betydning. Det er jo dybhavshurra! Jeg bukker mig i støvet. Tak! Ja, det burde jeg også være, men er vist far beostær-ynde over det praktiske livs gevind. Afghanerpels? Ja, nationen har fingrene langt nede i mudderkagen. Hvornår må I have det? Lyder tiltalende; tror en henvendelse vil være i ordnung. Tak for opfordringen. Nå, jeg er en tigger i Augustinias skygge, og er beæret over tilbudet fra Jer tre kultbrødre. Ja - en fucking fjertællende påfugl PÅ! Hæ. Nu har jeg skrevet henvendelsen; sender den med brevet til dig. Så seriøst som en henvendelse fra det ene menneske til det andet kan være. Til hver en tid - you guys are the real stuff!!

Brev af 18. juli 1995:

Når du begynder at løbe
på en sjov måde sådan her ud af lommen
rører du topdråben flamme
den der er nær ved at nappe dig nonne
og du fifler med navne på frøer og
hæver et skud fra den muldede ende

aldrig vil fuglen
dybt inde i hovedet finde bedre sted
er du så tilfreds med havet
som du breder ud i bytte

få har været på knæ lige dér
så rør blot ovnlågens vidunderlige hvin

og se til slut et blad hvirvle nedad
kun for at springe op i et suk.