Astrologiske planetaspekter er nøjagtigt de samme som de astronomiske. Det, der er forskellen mellem astrologi og astronomi, er, at stjernebillederne astronomisk set er reelle forekomster med forskellig udstrækning de enkelte billeder indbyrdes, imens de astrologiske stjernetegn er standadiserede; dvs hvert astrologiske stjernetegn har samme 30 graders udstrækning i horoskopet, og findes altså kun i menneskets bevidsthed (eller ubevidsthed?) i kraft af horoskopet. Aspekterne mellem planeterne er altså reelle forekomster, imens ''baggrundsfarven'' (= det astrologiske stjernetegn) er så at sige fiktiv - noget datidens videnskab bestemte sig for/lagde sig fast på tilbage i babylonisk tid, ja, måske endnu længere tilbage i tiden.
(=)
Med 'datidens' menes jo vel at mærke netop datidens og ikke nutidens; den skelnen vi i dag har mellem religion og videnskab fandtes ikke på babylonisk tid, så set med nutidens øjne eller briller - må datidens ''videnskab'' naturligvis i en vis udstrækning tage sig ud som overtro. Men visse ting var dog forholdsvis ret eksakte, herunder astronomien - som dengang var meget mere nært knyttet til astrologi. Går vi knapt så langt tilbage i tiden - lad os sige bare omkring 2600 år, så ser vi en lang række af tænkere, for hvem denne skelnen mellem mystik, matematik, geometri og astronomi ikke eksisterede, f.eks. Pythagoras, der talte om 'sfærenes musik' - med dette mente han helt konkret, den klarhørelse han havde af afstanden mellem himmellegemerne; men han forblev ikke ved sin mystiske eller ville nogle måske sige poetiske oplevelse, han formåede at formulere sin erfaringsdannelse i formulare og læresætninger, der den dag i dag er grundlaget for vore dages geometri, og er noget enhver tømrer bruger hver eneste dag.
(=)
Problemet med astrologien er - udover det allerede skitserede dilemma, at halvdelens af dens grundsubstans eksisterer på et ikke sansbart plan - er noget rent fortænkt - at den beror på subjektive tolkninger. Udregningerne i det personlige horoskop skulle gerne være de samme fra astrolog til astrolog, såfremt fødselstidspunktet ellers er korrekt. Som allerede nævnt beror planetaspekterne på de reelle astronomiske planeters konkrete bevægelser gennem verdensrummet. Disse bevægelser kan forudberegnes, da planeterne som bekendt bevæger sig ad allerede fastlagte baner. Derfor kan du erhverve dig en kalender - en såkaldt ephemeride - hvori du kan se planeternes positioner angivet for hvilket givet år i f.eks. det tyvende eller enogtyvendeårhundrede, du måtte ønske dig. Et aspekt mellem to planeter, mellem en planet og en sol, en planet og en måne, mellem solen og månen er bestemt af deres geocentriske indbyrdes afstande, og udtrykkes i grader 0, 30, 60, 90, 120, 150 eller 180 grader, og kaldes da konjunktion, semi-sekstil, sekstil, kvadrat, trigon, kvinqus eller opposition. Kigger du i en astronomisk kalender ser du, at det i et givent døgn - et givent eksakt tidspunkt er akkurat samme planetaspekter, der optræder astronomisk som astrologisk; det er simpelthen nøjagtig samme baner og vinkelafstande, der er gældende mellem de astronomiske som de astrologiske planeter. Forskellen er og bliver den bagvedliggende - hedder det ikke krystalhimmel? - altså stjernebillederne.
(=)
Aspekterne er noget, der altså findes konkret i himmelrummet såvel som afbilledet ned i det personlige horoskop. Dit stjernetegn er alene bestemt af solens stilling på fødselstidspunktet, det ændres ikke af, om solen står i kvadrat eller hvilket som helst aspekt til noget andet himmellegeme.
(=)
Sommertid og vintertid er igen en fiktion, som mennesker har bestemt sig for, aj, det vil sige den ene tid er en fiktion, mener det er vintertiden som er den egentlig gældende, den som burde gælde hele året, hvis ikke 'vi' havde bestemt os for noget andet. Den fiktion tager astrologer naturligvis (ellers gør de ihvertfald en fatal bommert) højde for i deres beregningsgrundlag, ligesom biodynamikere iøvrigt, når de går ud fra en så-kalender, der vel at mærke er basseret alene på astronomiske forhold.
(=)
Det er naturligvis rigtigt, at astrologi ikke i vor tid kan regnes for en videnskab. Dette mener jeg astrologer smyger sig udenom ved at benævne deres kunnen og gerninger som erfaringsviden. Videnskaben vil på den anden side stå på det standpunkt, at astrologien aldrig vil kunne stå for videnskabelige tests. Så det er jo nærliggende at tilskrive 'tro' en ikke ringe part i foretagendet, ja. Men en egentlig religion, kan astrologien vel ikke kaldes; den er ihvertfald, så vidt jeg ved, ikke officielt registreret som en sådan.
(=)
Iøvrigt synes perspektiverne i at ophøje astrologi til en egentlig religiøs status at tage sig noget uhyggelige ud, synes jeg, når erfaringerne fra kombinationen af beregnings- og forudsigelses-praksis med en konkret religiøs kultus tages i betragtning; vi ville let da skulle se på det som ren dommedagskult etc. så jeg synes det er meget godt, at astrologien forbliver i sit mere ydmyge mellemleje ('erfaringsviden') mellem videnskab og religion.
(=)
[Numerologi opererer jo da med samme elementer som algebra, der jo er en gren af matematikken. Men nu eksisterer der jo iøvrigt ikke noget universielt krav om, at alt hvad man som individ foretager sig, skal kunne kaldes videnskabeligt.]
(=)
Irrationelle og naive handlinger kan skam meget nemt forbydes, og er også langt hen ad vejen blevet det. Men det er lige så absurd at kræve af astrologien, at den på alle måder skal kunne måles efter videnskabelige parametre, som at kræve, at Grimms eventyr skal være helt og holdent videnskabligt forklarligt. Ligesom astrologien rigtignok i en vis udstrækning handler om noget ikke egentligt sansbart, en form for symbolsprog, så gør det, som vi i vor tid regner for videnskab, det også. Gennem den såkaldte videnskab bliver vi fortalt, at der findes sådan noget som atomer. Men intet levende menneske har nogensinde helt konkret SET et atom. Vi oplever kun virkningerne af de påståede 'atomer'. Ligesådan med LYSET; vi kan ikke se lyset, kun dets virkninger, alligevel vil ingen jo betvivle at lys er en realitet. Ligesådan forestiller jeg mig, at en astrolog måske oplever det med astrologien - stjernetegnene findes ikke sådan som stjernebillederne gør det, men alligevel oplever astrologen - og åbenbart også en mængde andre mennesker i form af astrologernes kunder - VIRKNINGEN af stjernetegn (og planeter og stjerner etc). Naturligvis kan alle disse mennesker tage fejl, og det så bare er noget de bilder sig ind. Men kræver det ikke en del indsigt blot at affeje det - det er jo ok at sige, at man ikke selv tror på det, at man ikke selv kan se den påståede virkning, at man forholder sig kritisk; fornuft er af det gode, men kritik uden forudgående interesse og åbenhed er gold.
(=)
Nutidens videnskab vil vise sig at være morgendagens overtro.
*
No comments:
Post a Comment