Jeg vokser ud af lyset
til vældige overlæssede dage
og giver det jeg modtager
et gedigent håb
i nætter mætte
hvor jeg føler stemmens havreneg
føde en række
kufferter fulde af fugle
sådan bliver jeg dækket af døgnrim
tydeligvis ransaget
og vi ser os i hver tryne
vise tivoli aggressionerne porten
jeg vil vie
de få diplomatiske
lyspunkter til daggryet
rænkernes sædvanlige stemme
vil knuse det jeg elsker
blot for at høre
fanerne blafrer
i tomrummenes tomrum.
