Velourkroppen høster
mine armslængdeprincipper for en skovlfuld sne
de drysser ud af ryggens marv
som fra en dyne gennempløkkede
og åndenødsbefængte gnæk
du skubber dem tålmodigt
og rådløs med hovedet på skrå
farvel kupe fyldt med gæller og veer
du skubber famlende havreneg
ud fra bagerste perron
og får arvesølvet til at slippe op
fra nu af vil alle vores typehuse
hoste gennemkneppede
fra sceneskift til sceneskift
står klartonen fuld af krop
ingen skal sige at vi ikke har tegn og fagter nok
sufidansen står om hver skraldeø
tidens pukkel dør fra sin trone
kun for at regere over stemmens studentergilde
og hælde den vågnende bevidsthed ned i en sæk
til alle de andre forkullede spytslikkere.
No comments:
Post a Comment