Der er gået syv måneder siden
du rejste til Frankrig
selv din mor er krøbet i skjul
og nu rører jeg ved puden du syede
da de talte dine æg som var det guld
lyden af en gulspurv trænger her ind
da du gik snød du døden
og lagde mit køn på køl
for du tændte mig sidelæns
med din klarinet
og strandsten med huller i
som trak tråde med deres tyngde
og klirrede under himmelsengens bund
jeg rører ved det vævede tæppe
vi valsede på
du syr mine dage sammen
du har syet minder ind i mit sind
som ild i en gryde
står din nålepude
juletræet står og drysser lidt endnu
dér i den grønne pludren
stiger røgen fra en gryde
æg fra nattens måge
efterlader en sagte syden
ryggen skyder skud
lyden går dybere end tårn
se ned i dette svælg
op af disse hvirvelvægge
azurblå løfter
creme legbars
fravær af gyvelgul
da de talte dine æg som var det guld
så du ned i dybet
da du gik snød du døden
og nu er her tyst
her på tæppet hvor vi valsede rundt
og nu rører jeg ved puden du syede
og tænder ild i gryden
og som ild i en gryde
står din nålepude
hver gang minder drysser som nåle fra et træ
dér i den grønne pludren
stiger røgen fra en gryde
som æg fra nattens tyste måge.
No comments:
Post a Comment