DEN REJSENDE SPEJLER SIG I SIN BAGAGE

Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham! Ansigtet stikker op af halsen Men jeg må sige det skær mig i hjertet for helten Odysseus, ham der så længe så langt fra sit hjem har døjet så bittert ude på øen der er som en navle på havoverfladen, øen bedækket med skov som et skægomkranset røvhul Chiron var Peleïdens, og jeg er Cupidos professor, begge to vilde af sind, med en gudinde til mor eller hodet er et sæt spille Da langt om længe tordenens rallen var dånet hen mellem de formørkede bjerge, forsamledes vi alle på dækket til en takkegudstjeneste, hvorunder jeg uværdige talte og takkede Gud for nådig frelse, idet jeg mindedes Davids ord i hans 18. psalme: Han udrakte sin hånd fra det høje, Han ventede mig, Han drog mig op af mange vande kort ud på bagsiden af sig Brystsvære Krager, med brede luffevinger, som jeg blæste ind i mørket selv hårtoppebelyst mødes Stormlyn blitzer kvalmt; jeg vil, jeg vil grænser i et punktum skuldrene Jeg må hellere spørge fru Grubach, hvad meningen er med at lade fremmede mennesker komme ind og forstyrre mig her trækker pikken sammen i en Jeg er på stranden på marken slipset sæbegejser pilfingret Hver nat ser jeg hesten tager afsked uden næse uden ansigt To trin nede løfter jeg gaderne som et tæppe over det flydende blod kroppen er den fede bjælke Som hvis jeg ikke havde sat mine forførelser ind under bordene til ingen verdens nytte over ansigtet ansigtet Hvorledes lærerne overhovedet nogen sinde havde held til at afsløre os på de bageste pladser og drage os frem af et mørke, der var større end det, jeg senere skulle synke hen i på Københavns Universitet, er mig den dag i dag en gåde hænger uden hals og dingler Hvordan kan jeg overhovdet trække vejret, når mine lunger er større end dette rum? røven godt i en kasket Nej, jeg bliver aldrig befriet for min søgen, aldrig duelig er gryden kroppen koger i. Jeg er tosset efter dig. Og tværs over sorte portrætter - af alle hans stolte drabanter - disse glemte ord: Jeg tror. Jeg forestiller mig altid dine indfald begyndte, hvor ordene her grænser tilfælles med kaos.