Fingre i sortpande og andre delikatesser fra Sortministerens natioanalkøkken

 

Kære alle, men især Palle, det er den tredje solnedgangsklausul på første Malteserdag efter fuldmåne og her på Sortenborg er der punget smukt op til den swastiske gloriedag, nøjagtigt som det gælder de fleste af nationens trygge lune stuer over hele landet i det ganske velærværdige Kongerige – lige fra Gjedser til Minkistan i nord. I fjerneren åbner vi alle den lukkede afdelings låger og det er blevet tid til – i mange køkkener og smugkroer at få bagt fingre i sortpande, vaniliekransehuller og brunskjorter. Nu mangler vi bare snart, ja meget snart, at det også begynder at drysse med flitterstads fra de skønne chemtrails. Mon ikke vi alle sammen glæder os uhyggeligt meget til at blive udskammet og sat til skammevægs – lige præcis i år, hvor swingerklubberne har haft så aldeles særligt stramme kår? Det gør jeg i hvert fald. Tid til at være sammen hver for sig i hvert sit skammebur. For vi har jo et fælles ansvar for Folkesundheden. Vi skal have konfirmeret vores sundhedspolitik baseret på kondicykel og tombolanitter. Det kommer ingen som helst ting at kræve af hver af os. Regeringen har nemlig en fast køreplan, alle kan være trygge ved, at vi kommer til at overholde. Det har vi garanteret WHO og hinanden. Hvis vi generelt holder op med at leve som sociale væsener og helt stryger den tanke, så holder vi os på den korrekte bane. I mellemtiden kan man altid som trøst drysse lidt krushnabustj i såret. Vi bliver nemlig nød til at vente lidt endnu, før der er tilstrækkeligt med frygtsomme sjæle, til at kalkulekanylen blir et hit. I er alle sammen vigtige brikker i den store plandemi. Og det er restriktionerne også. Det er for deres skyld, at vi hver dag bruger millioner og atter millioner på vores testcirkus, hvor Ali og Rambulina absolut intet har at grine af. På baggrund af de indstillinger vi har bedt myndigehederne om at give os, så har vi hen over weekenden forberedt en geografisk, målrettet og delvis demografisk nedsmeltning af de små erhvervsdrivende og alle andre uden for frimurerkredsen. Heldigvis. Det vil gælde alle de steder, hvor vi har kunnet pumpe testtallene i cirkusteltene op i vejret med helium. Det gælder de tre store byer, jomfruøerne og det sydlige af dragens hul. Vores tilgang er stadig, den WHO har dikteret os. Vi bruger de små håndjern, imens gabestokken står i kulissen. På den beskub kravler vi over tærsklen til det nye år. Vi lader nisserne passe butikken så længe. Vi må alle gøre vores del. Ingen ting bliver som før. Men det har jeg vist allerede nævnt. Ingen ting bliver som før. Vi skal nok tage os af jeres børn. De skulle jo helst ikke kunne begynde at regne.