Den er
spændende, fordi den når at forsvinde, inden den bliver kedelig, ej, den er
spændende, fordi den er en kontrast til resten af maleriet, og den er en
kontrast til sig selv - vanlig vis er den en forholdsvis temperamentsfuld
stimefisk, men her står den som et åbent spørgsmål, lige så rolig som resten af
maleriet, men man spørger sig, hvordan kan det lade sig gøre. Det kan kun lade
sig gøre, fordi maleren har bestemt det sådan, det lægger en form for fastholdt
humor i det, et postulat, et udråb men også et spørgsmål, hvor er min flok,
hvad laver jeg i dette stivnede landskab, jeg, der ellers bevæger mig i det
altid bevægelige og ellers aldrig alene. Det er et billede på det moderne
menneskes jeg, faldet ud af
sammenhængen, faldet ud af det levende kosmos, men stadig med sin humor i
behold, som en pegefinger der griner med fra et sted lige bag billedets ramme.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment