Det kan meget vel være, men i så fald må det jo siges, at Stravinskij har taget skridtet
langt videre ud af traditionen; den vildskab Musorgskijs stykke ganske vist
tempo- og volumenmæssigt udfolder følger jo helt en tradition, som selv
vildskaben ikke på noget tidspunkt helt befrier sig fra og forvandler til
vildskab på egne betingelser alene. Der er Stravinskijs forårsvanvid meget mere
overladt til en ekstase, der følger sin egen natur på en brutal og hensynsløs
måde set fra traditionens synspunkt. Naturinspiration og drift står helt i
forgrunden i Stravinskijs overmåde kåde og virile musik, den giver sig nogle
magter i vold, som synes helt at tage pusten af ethvert hensyn og ærbarhed, den
fremstår frivol og sanselig - blottet for både belæsthed og smægten for normal
folkelig eller national tradition. Ved siden af Le sacre du printemps fremstår Night on Bald Mountain jo nærmest som et komisk stykke, en småborgerlig pastiche over russisk tradition. Le sacre du printemps er ikke pastiche men tradition vredet totalt ud af led og ind i hvirvlende og glubende naturbegær, som var den hornede gud her self steget op og havde dryppet hver node ned på partituret med blodrøde stænk og heksesafter. Jo, mere end drønet hører man den onde hvislen af koste i luften.
Sunday, 31 January 2016
Har Stravinskij hentet inspiration fra Musorgskijs "Night on Bald Mountain" til hans "Le sacre du printemps"?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment