Jeg ser dem hvirvle opad
omkring en indre ro
et landskab tar en omgang
og stemmer med mit sind

men intet bjerg er hals nok
når sky og smerte svæver
med hagl og elektroner
og intet skrig blir hørt

for kun det fæle ekko
står oprejst som en mur
og minder om hvert fejltrin
i alt hvad jeg har glemt

jeg ser dem hvirvle opad
i alt hvad jeg har glemt
et hus af tabte vinger
tilbage i det blå.