Kødet snapper hårde slag
vævet kalder enden nær
bryllup mellem pyt og sten

remmen mærker ryggen af
påsken ryster templets piller
øjet uden stuegang

stien fører op til kors
det i midten tager mørket væk
dit ansigts folder gemt i klædet

vi spiser af dit brød
velsigner vinen med din fod
selv soldaten i brusebad
ser kornet suge af dit blod.

"I dine årer besvimer smerten
 og dog nægter lyset i dig at slukkes."

Duggen forsvinder og rækker reder af udmålt fred

det lyder næsten
som en grynten
eller ekkoet af den styrtendes skrig
som det løftes
op mellem tilsølede hænder

og den splintrede rude
samles til en skyfri salme
et kor af stemmer
elastisk forbundet
med en enlig gnist

af et flammehav.

Ensomhed er loyalitetens pris.

Hver gang jeg nærmede mig fik spørgsmålene øjne

til et væld af minder slap fri

hver gang jeg fandt et nyt mørke

at stille spørgsmål

som alle allerede havde på læben

om nogen atter åbnede en slutning

og med et snuptag viste hvordan

ud under fyrretræerne fornemmelsen løftede

de lidt for rapkæftede unger

der endog begyndte at hyle

og øjenbrynene der hævedes

til ærmerne af sig selv blev smøget ned

fik mig til fra ruinen at løbe endnu dybere

ind med en stadig mere åbentstående mund.

I røgringene fyldte vi hinanden - en bærme mere end øjnene kunne bære. Fingerfornemmelsen opildnede os til fimrekig, henover dynerne lå på ny vores iøjnefaldende, letkrøllede banner, som en bøn om revolution - vore lesbiske fødder dybt begravede i endnu et håb. Åbne døde vi lidt i sådan en bøn, verden ikke kunne opfylde, men bag vores bærme lå mere dybfølt lønnen i de børn, vi stadig inderst inde var; rammerne åbnede spørgsmål, nærmere lå vi, end vi kunne bøjes pr forbud - hvor mange volt var ikke den lære; vi døde nemlig vanligvis, selv hvor vi ikke skulle kunne - i de åbnede porte stod vi, og undrede os fugl fønix, og vore øjne kunne nu se mere af den almue, læberne opfandt lige så hurtigt. Før morgengry morede vi os som små ivrige myrer med at bære natten hjem -  nærmere hjem, end vi ellers nogensinde før havde været. Og i det nu faldt os endnu en brændende sten.

  FORHVEDEKNOP:

Min fremtid handler om 
at putte små detaljer
og alt muligt andet
ned i særskilte æsker
for til sidst
at stille 
hele komoden
ud
i ophørets flammehav.

Ironien er de smalle læbers pigtråd.

sprtn krt:

REN NY REN REN NYRE NE NE FLOR FLOR NYRE FLOR NEGER FLOR NY NY REN FLOR NYRE FLOR REN NYRE FLOR REN NY NEGER NYRE FLOR REN NEGER NYRE FLOR FLOR REN NYRE NY REN NYRE NEGER FLOR REN NY ROLF NYRE FJOL REN NY REN NYRE REN NE NE FLOR FLOR NYRE FLOR NEGER FLOR REN NY NEGER FLOR NY REN FLOR REN REN NYRE NE NE FLOR NEGER FLOR NYRE SPOR REN NY REN NYRE REN NYRE FLOR REN REN REN NY REN REN  REN REN REN : NU NY NEGER NY NYRE NEGER NYRE NY FLOR NU NY NEGER FLOR NU NU NY NU NU UREN NY NYRE FLOR UREN EN REN UREN REN FLOR UREN FLOR REN UREN REN REN FLOR UREN NY REN FLOR UREN FLOR UREN NY UREN REN FLOR:

INK JOY

KØRESTOL

JoJo

R ONDE WULF

ZIEGLERS LISTE :

Kejsyn ad imbrog
thad wulk sei klok
myn bryg jadt wutil
ungdrowa meki
bløjt hongump eika
twa ianka elbus
hardimy gast
zdak sejr tylmø
umvia wrob
lun føjde sløkke
gorbi danysk
wutilbas lack.

SKYDESKIVE

For den, der lever på overfladen, har det også betydning, når bundproppen hives ud.

De katastrofale følger kan før eller siden også nå rygsvømmeren.

Så er svømmeren selve bundproppen med hovedet neddykket i ilt.

Nja , ærligt talt - så var udgangspunktet jo egentlig det farvand grækerne befinder sig i i Europa.

Den græske højkultur må siges at være meget koncentreret og dens virkning og betydning i det perspektiv ENORM set i forhold f.eks. til det lange spand af tid den ægyptiske højkultur udspandt sig i.

50 år kan således synes at veje næsten mere end henved 3000...

Sjovt nok er det araberne vi kan takke for at den nok vægtigste del af den græske kultur, nemlig, Aristoteleses tankegods trods alt kom til vores (gen)kendskab. Omend let forarbejdet af en arabisk tankegang og tone.

Vi kan takke araberne (og den ægyptiske højkultur) for en udpræget materialistisk tankegang; de brændte biblioteket ned i Alexandria, men medbragte Aristotelesskrifter, som de omskrev, og flere århundrede bragte tilbage til Europa; således vandt, omend de blev slået tilbage lige syd for Alperne, således vandt de alligevel over Europæerne - idet de fik bragt en materialisme ind i den europæiske tankegang, der ellers ville have været den fremmed.

*flere århundrede senere...

Når et skrift gennemgår oversættelser og genskrivninger forandrer det skriftet, og derved fremstår den bagvedliggende tankegang allerede ganske anderledes; her gælder - at de små afvigelser er de farligste, for det er de man mindst bemærker, og derfor går videre af som ud af tangenter, der først, når man har sluppet fodens tag i vippen, åbenbarer sig som usandheder.

Men Aristoteles var jo det hele. Digter, filosof, matematiker, naturvidenskabsmand ....

Ja de det hænger sammen, vi lærer det ene at kende i samme grad som vi lærer det andet at kende.

Som at tale om en dinosaur ud fra et enkelt fodspor eller en knogle med et hak i - og forestille sig denne dinosaur som en helhed bevæge sig - uden ret beset at vide, hvad det helt eksakt er, den bevæger sig igennem, hvordan atmosfæren i det hele taget har været for æoner siden.

Ser dem også - især af to grunde 1) for den gennemførte fantasi, der lægges for dagen 2) fordi dinosaur-film var den første af to film jeg i mit liv så, har vel været mellem 2 og 4 næsten 5, og det var de eneste to film vi havde i mit hjem: en film om dinosaur og en film om myrer fremvist i slowmotion i mange af sekvenserne (en myre f.eks. fanget i en flyvende vanddråbe, fantastisk!) og hey, jeg er så meget dinosaur, at vi taler om smalfilm her, noget der i datiden kunne samle hele gadens rollinger klinet op ad vort stuevindue, (kan godt være jeg overdriver, men i glimt er det sådan jeg husker det...)

Har heldigvis ikke set Jurassic Park af netop ovennævnte grund...

:| 


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul


Molotow Molotow Molokolok
Molotow Molotow Molokolok

kulkul kulkul kulkulkul
kulkul kulkul kulkulkul   |:

Den sidste tid har majoriteten af besøgende på DET LIGNER været fra Grækenland og dernæst Rusland. Tænker at det er et fænomen, der gælder skandinaviske bloggere generelt. I krisens kølvand tager det kolde nord sig på lang afstand ud som det forjættede land. Men I mænd, der sidder i skyggen med bedekranse og spil, hvor er Jeres kvinder, og hvorfor er I ikke i grøntsagsmarken, hvad skal jeres overvægtige kroppe næres ved, hvilken solidaritet vil I finde, når I taler om at gribe til våben, men ikke ved, hvor jeres had egentlig hører hjemme, hvem I vender det imod; har Theodorakis virkelig levet forgæves, har knoglerne i hans krop mødt grusomheden forgæves, hører I ikke længere, de toner, han skrev med usynligt blæk på indersiden af sin hjerneskal i  barbariske kz-celler under militærdiktaturets lange sorte år, tonerne han lod sig inspirere af i en solidaritetens ånd med sit folk.