For den, der lever på overfladen, har det også betydning, når bundproppen hives ud.

De katastrofale følger kan før eller siden også nå rygsvømmeren.

Så er svømmeren selve bundproppen med hovedet neddykket i ilt.

Nja , ærligt talt - så var udgangspunktet jo egentlig det farvand grækerne befinder sig i i Europa.

Den græske højkultur må siges at være meget koncentreret og dens virkning og betydning i det perspektiv ENORM set i forhold f.eks. til det lange spand af tid den ægyptiske højkultur udspandt sig i.

50 år kan således synes at veje næsten mere end henved 3000...

Sjovt nok er det araberne vi kan takke for at den nok vægtigste del af den græske kultur, nemlig, Aristoteleses tankegods trods alt kom til vores (gen)kendskab. Omend let forarbejdet af en arabisk tankegang og tone.

Vi kan takke araberne (og den ægyptiske højkultur) for en udpræget materialistisk tankegang; de brændte biblioteket ned i Alexandria, men medbragte Aristotelesskrifter, som de omskrev, og flere århundrede bragte tilbage til Europa; således vandt, omend de blev slået tilbage lige syd for Alperne, således vandt de alligevel over Europæerne - idet de fik bragt en materialisme ind i den europæiske tankegang, der ellers ville have været den fremmed.

*flere århundrede senere...

Når et skrift gennemgår oversættelser og genskrivninger forandrer det skriftet, og derved fremstår den bagvedliggende tankegang allerede ganske anderledes; her gælder - at de små afvigelser er de farligste, for det er de man mindst bemærker, og derfor går videre af som ud af tangenter, der først, når man har sluppet fodens tag i vippen, åbenbarer sig som usandheder.

Men Aristoteles var jo det hele. Digter, filosof, matematiker, naturvidenskabsmand ....

Ja de det hænger sammen, vi lærer det ene at kende i samme grad som vi lærer det andet at kende.

Som at tale om en dinosaur ud fra et enkelt fodspor eller en knogle med et hak i - og forestille sig denne dinosaur som en helhed bevæge sig - uden ret beset at vide, hvad det helt eksakt er, den bevæger sig igennem, hvordan atmosfæren i det hele taget har været for æoner siden.

Ser dem også - især af to grunde 1) for den gennemførte fantasi, der lægges for dagen 2) fordi dinosaur-film var den første af to film jeg i mit liv så, har vel været mellem 2 og 4 næsten 5, og det var de eneste to film vi havde i mit hjem: en film om dinosaur og en film om myrer fremvist i slowmotion i mange af sekvenserne (en myre f.eks. fanget i en flyvende vanddråbe, fantastisk!) og hey, jeg er så meget dinosaur, at vi taler om smalfilm her, noget der i datiden kunne samle hele gadens rollinger klinet op ad vort stuevindue, (kan godt være jeg overdriver, men i glimt er det sådan jeg husker det...)

Har heldigvis ikke set Jurassic Park af netop ovennævnte grund...